OFFENTLIG INFORMATION

People

DET FORMELLE

Herunder kan du læse de praktiske ting du, som elev eller forældre skal tage højde for, når du vælger Østerskov Efterskole.

Du kan læse om økonomi, undervisningsmiljøet, finde en pakkeliste og meget mere.

Østerskovs efterskoles værdigrundlag

Værdigrundlag som det er formuleret i skolekredsens vedtægter:
Det er værdifuldt, at vi kan og vil lege. Når vi kombinerer leg og læring, styrker vi Østerskov Efterskoles grundlæggende værdier.

 

Handlekraft

At tage initiativ og forstå, hvad der skal til for at skabe noget for hinanden og for sig selv.

 

Indlevelse

At fordybe og indleve sig i nye universer og verdener –både fiktive og virkelige. At skabe rum for leg, udfoldelse af fantasi, kreativitet og innovation.

 

Rummelighed

At sætte pris på vores forskellighed, så alle får plads til at udfolde sig.

 

Eventyrlyst

At turde følge en vej fra det velkendte til det udfordrende og finde nye oplevelser sammen. Med disse værdier bliver hver enkelt bedre til at være sig selv og til at opnå det, de gerne vil.

 

Skolens motto er “Scientia per ludum” (viden gennem leg).

Evaluering af værdigrundlag

Plan for evaluering af værdigrundlag

Det er nu lovpligtigt af evaluerer skolens værdigrundlag hvert andet år.

 

2019/20

Pga udskiftning i ledelsen blev evalueringen ikke foretaget som planlagt sidst i skoleåret 2018/19. I stedet startede vi skoleåret 2019/20 med en samlet evalueringsproces for hele personalet.

 

Evalueringen tog udgangspunkt i, hvordan vi oplever, at værdigrundlaget er synligt i skolens hverdag –altså, hvordan vi udviser og oplever eventyrlyst, handlekraft og rummelighed i vores omgang med hinanden og med eleverne, og hvordan vi selv udviser de værdier.

 

Evalueringen foregik som debat i mindre grupper, der var sammensat på tværs af personalegrupperne, og blev rundet af med en fælles opsamling med hele personalet.

 

Konklusionen på evalueringen blev, at vores værdigrundlag i høj grad er integreret i og gennemsyrer hele organisationen. Flere observerede, at vi ikke længere er ligeså eventyrlystne, som vi var engang, og der er et ønske blandt særligt underviserne om at finde lidt mere tilbage til den utæmmede kreativitet, der var fremherskende i skolens tidlige år. For at imødekomme det ønske, er der i skoleåret 2020/21 afsat ekstra ressourcer til udvikling af nye undervisningsforløb på tværs af teams.

 

Som en del af processen med personalet arbejdede vi med at definere skolens identitet, og i den forbindelse tilføjede vi endnu en værdi til værdigrundlaget:

 

Indlevelse: At fordybe og indleve sig i nye universer og verdener –både fiktive og virkelige. At skabe rum for leg, udfoldelse af fantasi, kreativitet og innovation.

 

2015/2016

I skoleåret 15/16 gennemgik værdigrundlaget en omfattende evaluering. I et samarbejde mellem skolens ansatte, ledelse og bestyrelse havde vi med et forløb. hvor der blev arbejdet med de værdier vi rent faktisk bruger i det daglige. Resultatet blev en omskrivning af dele af skolens værdigrundlag.

 

2012/2013

Skolens selvevaluering af værdigrundlaget blev foretaget af forstander og viceforstander i samarbejde med eleverne. Først blev punkterne snakket igennem på grupper og bagefter i plenum. Herefter blev eleverne bedt om at svare på et spørgeskema om hvorvidt skolen har levet op til sit formål jævnfør værdigrundlag.

Man kan læse sammenfatningen her: Evaluering af værdigrundlag 12/13

 

2009/2010

I forbindelse med evaluering af værdigrundlaget 2009/10 blev der rundsendt et spørgeskema til de ansatte omkring hvordan de synes værdigrundlaget håndteres i praksis. Resultatet er herunder.

 

Efterfølgende blev resultatet brugt til gruppearbejde, hvor de ansatte med bestyrelsen  kunne diskutere, hvordan (hvis overhovedet) vi understøtter det enkelte formål, og hvordan vi evt. kan gøre en bedre indsats.

 

I hvor høj grad synes du at ØE lever op til følgende punkter fra værdigrundlaget?
1: i ringe grad, 2: i mindre god grad, 3: neutral, 4: i god grad, 5: i høj grad

 

20 besvarelser.

 

4,65:  Det er værdifuldt, at vi kan lege

Derfor er det Østerskov Efterskoles formål at sikre, at eleverne kan:

3,40: forstå og benytte de mange regler, man kan være omgivet af både i spil og virkelighed (gruppe 1) 3,20: få ejerskab og tage ansvar og medansvar for deres omgivelser (gruppe 2) 4,65: bruge deres fantasi i trygge rammer (gruppe 3) 2,25: få et fornuftigt forhold til egen sundhed (gruppe 4) 4,55: få en god skoleoplevelse (gruppe 5)

 

2008/2009

Torsdag den 4. august, afholdte bestyrelsen  et visionsmøde med medarbejderne med udgangspunkt i lærerudvalgs diskussion om værdiforventning til eleverne (se nedenfor). Formålet med dette møde var sammen at udforske skolens fremtidige udvikling gennem en diskussion af skolens værdigrundlag, samt vores ønsker og visioner for hvad fremtiden skal bringe for Østerskov Efterskole. Bestyrelsen vil vi bruge dette møde som input til det kontinuerlige strategiske arbejde som bestyrelsen forestår.

 

Ansvar overfor legen

  • Vi møder udhvilede op til undervisningen og har spist korrekt.
  • Vi arbejder aktivt i undervisningstiden med det, der er planlagt

Ansvar overfor legekammeraterne

  • Vi leger med hinanden, holder aftaler og behandler hinanden med respekt.
  • Vi er opmærksomme på drilleri, hygiejne og blufærdighed.

Ansvar overfor legepladsen

  • Vi passer på skolens bygning og inventar og tager vores del af de fælles pligter.
  • Vi passer på skolens ry og rygte i nærområdet og i spilmiljøet.

2007/2008

For skoleåret 2007/08 blev Joan Zenia Juhl Hansen (Cand. Mag. i Informationsvidenskab) inviteret til at lave en empirisk undersøgelse af Østerskov Efterskoles brug af værdigrundlaget i hverdagen.

Læs rapporten her: Østerskov undersøgelse af værdigrundlag 2007-2008

 

2006/2007

I skoleåret 2006/07 blev skolens værdigrundlag evalueret ved at lade Sune Tønning Sørensen observere i undervisning og fritid i en skoleuge, udstyret med et kamera, for at finde eksempler på de værdier, der blev udtrykt af skolen og dens elever.

Resultaterne fremlagdes som et debatoplæg for bestyrelsen på dens møde før generalforsamlingen d. 21. april 2007.

Som et led i bestyrelsens diskussion om justering af værdigrundlaget, påpegede Sune Tønning yderligere værdier, der efter hans mening blev udstrålet af skolen og dens ansatte. Disse pointer indgår i bestyrelsens overvejelser frem mod næste generalforsamling.

Vedtægter

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution Østerskov

  • Vedtaget på generalforsamlingen den 23. april 2006.
  • Godkendt af Undervisningsministeriet d. 8. juni 2006.
  • Vedtægter lagt på hjemmeside 9. marts 2010 (i forbindelse med lancering af ny hjemmeside)
  • Vedtægter sidst revideret på generalforsamling 14. maj 2019.

 

§ 1. HJEMSTED, FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG

Stk. 1. Østerskov Efterskole (herefter ØE) er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2 Østerskov Efterskole er oprettet 9. april 2004 og har hjemsted på Kirketoften 4, 9500 Hobro. Skolen åbnet for elever 14/8 2006.

Stk. 3. Ejendommens matrikelnummer er Hobro byjord 60av.

Stk. 4. ØE’s formål er at drive en efterskole inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler.

Stk. 5. Skolens værdigrundlag og nærmere formål:

Det er værdifuldt, at vi kan lege

På Østerskov Efterskole finder vi, at leg:

  • fremmer læringsprocesser for alle børn
  • styrker unges identitetsproces og evne til selvforståelse
  • understøtter regelforståelse, evnen til at danne relationer og kreativ tænkning til gavn for arbejds- og voksenlivet,
  • har væsentlig betydning for forholdet mellem børn og voksne.

Derfor er det Østerskov Efterskoles formål at sikre, at eleverne kan:

  • forstå og benytte de mange regler, man kan være omgivet af både i spil og virkelighed
  • få ejerskab og tage ansvar og medansvar for deres omgivelser
  • bruge deres fantasi i trygge rammer
  • få et fornuftigt forhold til egen sundhed, og
  • få en god skoleoplevelse
  • Skolens motto er “Scientia per ludum” (viden gennem leg).

 

§ 2. SKOLEKREDS

Stk. 1. Alle myndige personer kan være medlemmer af skolekredsen.

Stk. 2. Medlemskab godkendes af bestyrelsen. Afgørelsen kan forelægges generalforsamlingen både af den, som bestyrelsen har afslået at optage og af et mindretal i bestyrelsen.

Stk. 3. Af medlemmerne opkræves et beløb ved skolens oprettelse samt kontingent mindst en gang årligt. Medlemmernes bidrag giver ikke ret til andel i skolens overskud. Medlemmerne hæfter ikke personligt for skolens gæld.

Stk. 4. Medlemskab giver adgang til på generalforsamlingen at afgive en stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Stk. 5. Medlemmerne og skolens medarbejdere har ret til indsigt i drifts-, anlægs- og likviditetsbudge tter, byggeregnskaber og oplysninger for tilskudsberegning, der sendes til offentlig myndighed. Skolens årsregnskab udsendes til kredsens medlemmer senest 14 dage før den generalforsamling, hvor regnskabet skal behandles.

§ 3. SKOLENS DRIFT

Stk. 1. Skolens drift finansieres ved offentlige tilskud, elevbetaling og økonomiske bidrag fra skolekredsen.

Stk. 2. Skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.

Stk. 3. Overskud ved skolens drift tilfalder skolen og skal i passende omfang anvendes til tilvejebringelse af kapital til imødegåelse af underskud og i øvrigt til størst mulig gavn for skolen. Anbringelse af likvide midler kan ikke ske på konti m.v., som andre end skolen disponerer over.

§ 4. GENERALFORSAMLINGEN

Stk. 1. Generalforsamlingen består af skolekredsens medlemmer.

Stk. 2. Generalforsamlingen vedtager ændringer i vedtægterne, jf. § 12, og træffer beslutning om skolens nedlæggelse, jf. § 13.

Stk. 3. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned. Den indkaldes

af bestyrelsen med mindst 4 ugers varsel skriftligt til medlemmerne med mindst følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Forstanderens beretning
  4. Godkendelse af det reviderede regnskab
  5. Indkomne forslag
  6. Fastsættelse af kontingent
  7. Eventuelt valg af bestyrelsesmedlemmerog op til 2 suppleanter
  8. Valg af revisor
  9. Eventuelt

Stk. 4. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen. Forslag bekendtgøres for medlemmerne senest 14 dage før.

Stk. 5. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal af bestyrelsens medlemmer eller mindst 25 pct. af skolekredsens medlemmer ønsker det.

Den indkaldes som ordinær generalforsamling sammen med dagsorden.

Stk. 6. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflertal. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til antal mødte medlemmer, jf. dog§ 13, stk.. 1.

Stk. 7. 3 medlemmer kan kræve skriftlig afstemning.

Stk. 8. Der føres protokol over det, der foretages og vedtages på generalforsamlingen. Protokollen underskrives af dirigenten og opbevares på skolen.

§ 5. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING

Stk. 1. Bestyrelsen består af otte stemmeberettigede medlemmer. Der vælges seks medlemmer på generalforsamlingen af og blandt skolekredsens medlemmer. Ét stemmeberettiget medlem udpeges af Bifrost – Landsforeningen for Kreativ Udvikling af Børn og Unge. Ét stemmeberettiget medlem udpeges ved et møde indkaldt i august måned hvert år af og blandt forældrene eller andre vigtige pårørende til skolens elever.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år af gangen, med valg af 3 medlemmer i hhv. lige og ulige kalenderår. Suppleanter vælges for 1 år af gangen. Suppleanter der indtræder i bestyrelsen sidder indtil førstkommende generalforsamling. Første år vælges 3 medlemmer for 2 år og 3 medlemmer for 1 år. Genvalg kan ske.

Stk. 3. Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem, jf lovens§ 7, stk. 2 og 3, skal medlemmet udtræde af bestyrelsen. Der skal da hurtigst muligt udpeges/vælges et nyt medlem for den resterende del af valgperioden, jf stk. 1 og§ 4.

Stk. 4. Medarbejdere og elever ved skolen kan ikke være medlemmer af bestyrelsen eller deltage i valg af medlemmer.

Stk. 5. Medarbejderne har ret til at udpege to repræsentanter, en fra det pædagogiske og en fra det teknisk-administrative personale, der deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 6. Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige og have fast bopæl i Danmark eller tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig.

Stk. 7. Bestyrelsen vælger sin formand og næstformand.

§ 6. BESTYRELSENS OPGAVER OG ANSVAR

Stk. 1. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er herunder ansvarlig for dens økonomi. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen og sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn. Bestyrelsen er ansvarlig over for skolekredsen.

Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for undervisningsministeren, herunder for at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger forstanderen og lærerne. Ansættelse og afskedigelse af lærerne sker efter indstilling fra forstanderen.

Stk. 3. Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom.

Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter elevbetalingen.

Stk. 5. Bestyrelsen godkender en plan for skolens overordnede kursusvirksomhed og en undervisningsplan for det enkelte kursus.

Stk. 6. Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af korrekt driftsregnskab og status, jf § 10, stk. 1.

Stk. 7. Bestyrelsen godkender en plan for skolens årlige evaluering af dens virksomhed i forhold til skolens værdigrundlag.

Stk. 8. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om institutionens nedlæggelse.

§ 7. BESTYRELSENS ARBEJDE M.V.

Stk. 1. Bestyrelsen holder møde, når formanden eller 2 medlemmer finder det nødvendigt.

Stk. 2. Formanden indkalder skriftligt mødedeltagerne til møde og meddeler samtidig hvilke sager, der skal behandles.

Stk. 3. Formanden leder forhandlinger og afstemninger og sørger for, at beslutninger herunder

eventuelt afstemningsresultat indføres i en beslutningsprotokol. Efter hvert møde underskrives protokollen af mødets deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i protokollen, som opbevares på skolen. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres.

Stk. 4. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Beslutninger om køb, salg og pantsætning af fast ejendom træffes dog ved kvalificeret stemmeflertal.

Stk. 5. Et bestyrelsesmedlem er inhabil i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet. I tilfælde af konstateret inhabilitet skal det fremgå af protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger.

Stk. 6. En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvori væsentlige hensyn til personers eller skolens interesser gør det nødvendigt at hemmeligholde oplysninger om personlige eller interne, herunder økonomiske forhold. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 8 om tavshedspligt m.v.

Stk. 7. Bestyrelsen kan ved behandling af konkrete sager vedrørende medarbejdere beslutte at holde møde alene for medlemmer.

Stk. 8. Bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld og kan ikke modtage honorar af skolens midler.

Stk. 9. Bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden.

§ 8. SKOLENS DAGLIGE LEDELSE

Stk. 1. Den daglige ledelse af skolen varetages af forstanderen, som tillige har det pædagogiske ansvar.

Stk. 2. Ved forstanderens fravær ud over l måned skal der konstitueres en forstander.

Stk. 3. Forstanderen kan bemyndige en stedfortræder til at foretage retshandler, der ligger inden for den daglige ledelse af skolen.

Stk. 4. Forstanderen ansætter og afskediger medarbejderne bortset fra lærerne og foretager indstilling til bestyrelsen om ansættelse og afskedigelse aflæreme.

Stk. 5. Forstanderen er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og i kap. 8 om tavshedspligt m.v.

§ 9. Medarbejderråd

Stk. 1. Medarbejderrådet består af forstanderen og de faste medarbejdere.

Stk. 2. Medarbejderne er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og i kap. 8 om tavshedspligt m.v.

Stk. 3. Medarbejderrådets udtalelse indhentes i følgende sager: Skolens budget, markedsføring, pædagogisk årsplan, kursusplan og tilrettelæggelse af vagtplaner.

Stk. 4. Medarbejderrådet udarbejder indstilling til bestyrelsen om årets kursusudbud.

§ 10. REGNSKAB OG REVISION

Stk. 1. Driftsregnskab og status udarbejdes hvert år inden den 1. marts. Regnskabet opstilles og revideres i overensstemmelse med gældende regler om regnskab for og revision af frie kostskoler.

Stk. 2. Revisionen skal være afsluttet hvert år inden den 1. april hvorefter det reviderede regnskab, bilagt revisionsprotokollat, sendes til bestyrelsens formand. Alle bestyrelsens medlemmer skal underskrive det reviderede regnskab inden forelæggelse for generalforsamlingen. Medlemmerne skal samtidig afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for medlemskab af bestyrelsen, jf. lovens § 7.

Stk. 3. Regnskabsåret er kalenderåret.

§ 11. TEGNINGSRET

Stk. 1. Skolen tegnes af bestyrelsens formand i forening med to medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 2. Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves et kvalificeret flertal af bestyrelsesmedlemmernes, herunder formandens, underskrift.

§ 12. VEDTÆGTSÆNDRINGER

Stk. 1. Vedtægtsbestemmelser og ændringer heri skal godkendes af ministeriet.

Stk. 2. Ændring af vedtægterne skal vedtages på 2 generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum.

§ 13. NEDLÆGGELSE

Stk. 1. Beslutning om institutionens nedlæggelse træffes på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af alle medlemmer stemmer for. Opnås dette flertal ikke, kan beslutning om nedlæggelse træffes efter mindst 14 dage på en ny generalforsamling med almindeligt flertal af de mødte medlemmer.

Stk. 2. Ophører institutionen med at drive skolevirksomhed i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, skal den nedlægges.

Stk. 3. Nedlægges institutionen, skal den siddende bestyrelse fungere, indtil den økonomiske opgørelse af aktiver og passiver er gennemført eller overgået til behandling i skifteretten eller ved likvidation godkendt af Undervisningsministeriet.

Stk. 4. Bestyrelsen har ansvaret for bevarelse af institutionens aktiver og for, at den økonomiske opgørelse foretages efter gældende bestemmelser, og for at nettoformuen anvendes i overensstemmelse med stk. 5.

Stk. 5. Overskydende midler anvendes med Undervisningsministeriets godkendelse til skoleformål der støttes i henhold til gældende regler om frie kostskoler.

 

Vedtaget på generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet den 23. april 2006. Ændret på ekstraordinær generalforsamling 16. juni 2013 samt ekstraordinær generalforsamling 14. maj 2019

 

Bestyrelsen

  • Tanja Miller
  • Anders Riis
  • Lars Walmar
  • Jakob Bavnshøj
  • Laura Gerlev Hansen
  • Uffe Jensen
  • Morten Pedersen

Indholdsplan 2020-21

Indholdsplan 2020-21

INDHOLDSPLAN

Indholdsplan for Østerskov Efterskole 2020/21

Vi benytter fortælling, elevernes forestillingsevne og lege/spilprocesser i arbejdet med at skabe et samspil mellem undervisning, skoleliv og fritidsliv.

Skolens samvær bygger på en forståelse for et fælles interesseområde, så elever og ansatte indgår lystbaseret i fritidslivet.

Arbejdet med roller og rollespilsverdener, hvor eleven er i centrum for handlingen, og den voksne i øjenhøjde, er centralt for skolens arbejde med folkeoplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse.

 

Skoledagen og skoleåret

Østerskov Efterskole benytter Forenklede Fælles Mål for de respektive klassetrin beskrevet af Undervisningsministeriet.

Der arbejdes flerfagligt i to lærerteams med hhv. 4 og 5 prøveansvarlige undervisere på de to teams. Hver anden uge roterer de mellem at varetage undervisningen af skolens elever, og hver anden uge forberede undervisning og afholde tilsyn på skolen.

En fra hvert team vil på skift løse andre opgaver på skolen, mens de resterende afholder undervisningen.

Faglærerne har prøveansvar, varetager og repræsenterer deres fag i undervisningen og sikrer at fagenes mål bliver nået.

Der er yderligere 4 pædagogisk ansatte undervisere i fast skema med støttefunktion.

De enkelte ugeforløb er beskrevet ved skoleårets start med titel og de fleste har allerede afprøvet indhold liggende på elevernes platforme, mens resten forberedes løbende.

Der undervises i alle prøvefag (undtagen fransk). Faget seksualundervisning og andre timeløse fag inddrages i undervisning og vejledning, hvor det er relevant.

Både 8., 9. og 10. klasse vælger desuden mellem interessebaserede valgfag. Eleverne kan opnå én af seks forskellige titler; Rollespiller, Storyteller, E-atlet, Creator, Overlever eller Spilskaber, afhængig af hvordan de kombinerer valgfagsmodulerne. 2 moduler inden for én titel giver bronze, tre giver sølv og fire giver guld.

De ikke fagbundne kompetencer livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse indarbejdes løbende i de narrative forløb og i skolelivet. Forløbenes virkelighedssimulerende form danner situationer, der oplagt inddrager disse emner. Arbejdet med roller og fortælling, elevens placering med indflydelse i undervisningen, og de mange fortælleverdener, der benyttes i undervisning og fritid, er centrale for skolens formidling af livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse.

I undervisningen med læringspil, der udgør langt den største del af skolens prøveforberedende undervisning, sammensætter lærerteamet forløbet, så det danner en fortællende ramme. Heri placeres eleven med en aktiv rolle, og det faglige arbejde introduceres naturligt.

Elevernes refleksion skabes gennem kontinuerlige brud og skift mellem fordybelse og indlevelse i rammen og læringspillene, og den lærerstyrede, faglige undervisning.

Der afgives standpunktskarakter og årskarakterer.

 

Første uge er introduktion til undervisningsliv og skoleliv. Heri indgår ekskursion til Hvolris Jernalderlandsby.

Så følger forløbene i (ugenumre): Himmerrige præsenterer Helvede (34), Flower Power Punk (35), Cthulhu (36), WW1 (37), Antifascischtischer Schutzwall (38), Tribes (39), Tomheden (40).

Uge 41 tager vi på studietur, som bliver en blanding af kulturbesøg i nærområdet og afvikling af et stort site-specific liverollespil udarbejdet af underviserne specifikt til lejligheden.

Herefter: Kapere og købmænd (43), Nabokrig for 8. og 9. klasse og Brobygning for 10. klasse (44), Road to The White House (45), Tour de Middle Earth (46), Brætspil for 8. klasse og Projektforløb for 9. klasse og Obligatorisk Selvvalgt Opgave for 10. klasse (47), Heksejagt i Salem (48), Hollywood (49), CSI (50), Det Store Ræs (51), Technopia (1), Junta (2), Pokemon (3), WW2 (4), Municipium (5), Peace In Our Time (6), Rumkoloni (8), Sportsmanager (9), Epidemien (10), Olympiade for 9. og 10. klasse samt Introkursus for 8. klasse (11), Bunker (12), Western (13), Drager (14), Da Vinci (15), Dampbaroner (16), Synopser (17), Skriftlige prøver (18), Skriftlige prøver (19), Nyt forløb (20), Orientekspressen (21), Mundtlige Prøver (22) (23) (24), Outrouge (25)

 

Opsamling, synopser, skriftlige og mundtlige prøver i maj og juni planlægges i marts. Sidste uge er afslutningsuge med translokation, stort rollespil og gallaaften.

Ferier fremgår af Årsplanen.

Der tilbydes hobbyrelateret undervisning og prøveforberedelse i perioden med mundtlige prøver.

  1. klasse tilbydes desuden supplerende undervisning i de faglige mål for 8. klasse, der ikke er blevet dækket af årets forløb.

 

Skoleliv

Eleverne involveres i skolelivet for at fremme ansvar og medejerskab i forpligtende fællesskab. Rengøring af værelser, fællesområder og undervisningsområder varetages af eleverne under pædagogisk vejledning. Eleverne har en uge om året, hvor de lærer og bidrager til funktioner i huset. Mandag med praktisk og rengøringsmæssigt arbejde, de øvrige dage i køkkenet med madlavning, borddækning, anretning, rengøring og opvask. Ugen efter fungerer eleverne som aftenhold med ansvar for aftenmåltidet. Begge dele foregår i pædagogisk samarbejde mellem kontaktlærere og husets øvrige personale.

Eleverne vælger elevrepræsentation. Eleverne er repræsenteret på bestyrelsens møder som observatør og har adgang til forhandlinger med skolens daglige ledelse.

Eleverne er skolens primære ambassadører og har derfor både ansvar og indflydelse på, hvordan skolen præsenteres. Ved store arrangementer: Efterskolernes Dag, Efterskolernes Aften, Ny Elevdag og skolens fødselsdag er eleverne krumtap i hvordan skolen præsenteres. Eleverne er også rundvisere for kommende elever ved deres besøg på skolen. De er også værter for elever, der kommer på afklaringsophold en uge på skolen.

 

Fritid

Ligesom elevernes fritidsinteresse påvirker undervisningen og skoletiden, påvirker skolen også fritiden. Lærerne er ansvarlige for fritidstilbud og aktiviteter, når de er aften- og weekendlærere. Læreransvaret fordeles, så der gives mulighed for at benytte skolens værksteder og andre faciliteter under vejledning, så eleverne kan fordybe sig, skabe og lære. Desuden afholdes der af og til studiekredse i faglige områder, der udspringer af undervisningen, og en lektiecafe hvis der mangler afleveringer.

Eleverne har adgang til at benytte skolens faciliteter til fritidsaktiviteter. De hjælpes og tilskyndes til at organisere deres egne aktiviteter, fx en ugentlig aften som levende-rollespils-aften, LAN-arrangementer og andre spil. Skolen arrangerer en månedlig rollespilskampagne, Sagaen, der er åben for skolens elever, tidligere elever og for børn og unge i lokalområdet. Den arrangeres af en lærer i samarbejde med frivillige samt nuværende og tidligere elever. Der arrangeres turneringer i bl.a. kortspillet Magic og diverse figurspil, hvor eleverne har lejlighed til at møde andre spiludøvere om en fælles interesse.

I forbindelse med større rollespilsarrangementer udenfor lokalområdet ansporer skolen eleverne til at samarbejde om deltagelse til både økonomisk og social fordel for alle. Takket være interessefællesskabet mellem elever og stab tilbringer elever og ansatte en del fritid sammen. Der tilstræbes en fri og ærlig omgangstone, der gør det muligt for eleverne at afprøve både politiske og etiske standpunkter, samt giver den ansatte en mulighed for at spørge ind til og kommentere elevernes livsvalg.

Eleverne deltager i indsamlinger til godgørende formål, lokale arrangementer for børn og unge og i naturbevarelse under vejledning af lærer.

 

Beskrivelse af læringsrollespil

Det er fire centrale elementer i de læringspil, som vi præsenterer på Østerskov Efterskole:

  1. Vi opstiller en fremadskridende, fortællende ramme omkring undervisningsaktiviteten.
  2. Vi tildeler eleven en rolle, der er i stand til at handle overfor rollens omgivende ramme.
  3. Rollen interagerer med rammen gennem et sæt af regler – rollens handlemuligheder.
  4. Vi lægger et fagligt indhold meningsfuldt ind i undervisningsaktiviteten.

 

Den fortællende ramme

I ‘forestil jer at’ transformerer vi klasseværelset til en fiktiv ramme om eleven. Vi er nu væk fra de ‘normale’ rammer, og der er blevet givet en ny. Rammen finder vi typisk i forskellige kategorier, der giver undervisningen en fortællende sammenhæng:

  • Menneskehedens eller danskernes historie, fx Blodbadet i Stockholm, Afrikas deling, dansk landbrug gennem 1000 år, eller Manhattanprojektet i USA under Anden Verdenskrig
  • Institutioner, rammer og situationer fra det omgivende samfund, fx en miljøkonference, det internationale politisamarbejde, en luksusliner, det arabiske forår, eller den danske Superliga i fodbold
  • Et litterært univers, fx Jules Vernes ”Jorden Rundt på 80 dage”, Harry Potter bøgerne, den græske tragedie, H.P. Lovecrafts noveller eller Svend Aage Madsens ”Se Dagens Lys”
  • En begrænset funktionsramme, fx en bank, en menneskekrop, en kunstig intelligens, eller en TV-station.

I Østerskovs undervisningsforløb vægter vi historiske og litterære rammer nogenlunde lige, med institutioner og funktionsrammer fra det omgivende samfund repræsenteret sekundært eller indarbejdet i de andre. Litterære rammer har jo normalt også et samfund og en historisk ramme omkring sig, så vi ser ofte rammerne vævet sammen.

Forløbene er stærkt flerfaglige og giver eleverne erfaring med, hvad de enkelte fag kan byde ind med i en problemstilling eller som forståelse af processer i verden. Dette er i tråd med den nye gymnasiereform. Forløbene understøtter lysten til at deltage i undervisningen. Dette er i tråd med folkeskolereformen.

Et forløb på Østerskov varer normalt en uge ad gangen, derefter skifter rammen. Når rammen er fremadskridende, betyder det, at der er en udvikling. Som regel i form af fremadskridende tid og begivenheder styret enten af deltagerne eller underviserne:

  • I skal bygge rumstationen inden torsdag eftermiddag.
  • I får nye ressourcer til jeres industri før hver hele klokketime.
  • Gidseltagerne offentliggør deres krav i morgen.
  • Inden kl. 11 skal I have beskrevet produktet klart og have reklamerne oppe.

Fortællende betyder, at der er mål for aktørerne, eller en handling, der udspiller sig i løbet af forløbet.

Mål:

  • Du skal håndtere din afrikanske koloni bedst muligt.
  • Du skal redde menneskeliv.
  • Du skal finde morderen på Orientekspressen.
  • Du skal skabe det største landbrug på egnen.

Vi har en nogenlunde lige vægtning mellem tids(tur-)baseret udvikling og narrativt styret udvikling i aktuelle læringspil på Østerskov, og de to typer kan sagtens blandes.

 

Eleven i rolle

Det er centralt for metoden, at eleven deltager i læringsrollespillet gennem en aktiv rolle. Eleven får en mere eller mindre færdigbearbejdet rolle, og det kan være et vigtigt arbejde at udfylde det, der mangler. Det kan således være en vigtig del af den faglige læring at udarbejde eller færdiggøre sin rolle.

  • Du er guvernøren fra Arkansas, her er et link til hans hjemmeside.
  • I er en romersk adelsfamilie, uddel selv rollerne i familien og beskriv hver for sig jeres individuelle personlige baggrunde.
  • Du er en stamcelle; her er en artikel om sådan en; bestem i løbet af ugen, hvor du helst vil arbejde i kroppen.
  • I repræsenterer en østtysk familie efter krigen; lad spillet indtil murens fald skabe jeres familiekrønike.

Målet er, at rollen udfylder en vigtig funktion i rammen, og at den er i en position, så den har mulighed for at handle i forhold til den omgivende ramme og proces. At den har indflydelse på sin omgivende verden. En rolle bør således ikke være tilskuer, medmindre tilskuerrollen har, eller får, indflydelse på udviklingen på et senere tidspunkt, eller tilskuerrollen er en konsekvens af en handling.

 

Der behøver ikke være lige magtforhold i et læringsrollespil.

Rollerne i læringsrollespil fordeler sig stort set i tre kategorier:

  1. Repræsentation: Rollen varetager en generel interesse. Det øver at repræsentere generelle interesser. Ofte gælder øvelsen det at forholde sig til et overordnet mål.
  2. Funktion. Rollen har en generel genkendelig funktion uden relationel personlig baggrund. Øver funktioner i samfundet. Øver ofte det at have et ansvar.
  3. Relation. Rollen står i en relation til andre/andet. Rollen har personlige interesser og viden, der kan påvirke dens valg. Rollen har ofte en opgave eller et personligt mål.


Eksempler:

  • Du repræsenterer Frankrigs interesser på konferencen. Derfor er dit mål, at der ikke kommer et forbud mod atomkraft.
  • Din funktion er læge på skibet. Du sørger for dem, der bliver syge, og de ombordværendes generelle sundhedstilstand.
  • Din relation er at være lillesøsteren, der ikke føler, hun har faderens opmærksomhed, og som ved, at storebror har en hemmelighed, der knuger ham.

 

De aktuelle læringsspil breder sig over disse former. Underviseren vælger rollen alt efter ramme og interaktionsmodel: jo mere generel en ramme og en interaktionsmodel, jo mere repræsentation er rollen. Jo mere relationsorienteret rammen og interaktionsmodellen er, jo mere relation er også nødvendig i rollen.

Målet med at give elever roller er flerdobbelt: de oplever et perspektivskifte - de kan udforske verden mere direkte via en anden aktør end dem selv - og hvis de fejler, er det rollen, der fejler, men eleven, der lærer af fejlen.

Mere avancerede læringsrollespil kan sagtens indeholde rolleskift undervejs, så man fx overordnet repræsenterer interesser, og i specifikke faglige workshops arbejder med relationelle roller.

 

Spilleregler og interaktion

Hvordan ‘ting virker’ kan oftest kun – eller bedst – læres ved at prøve det, være i det, sammen med læreren.

Interaktion med de simulerede rammer og de andre roller har mange former, f. eks:

  • Brætspilslignende: Simulation hvor der er runder og ressourcehåndtering, eller beslutninger.
  • Rollespilslignende: Rollen interagerer med den omgivende verden.
  • Belønningsbaseret: Elevernes aktiviteter ‘køber’ muligheder for udfoldelse i en omgivende verden/arena.

Opbygning til et spil: eleverne ’bygger’ en verden eller en rolle. Enten for at de kan reflektere over resultatet eller for at bruge den til at spille med senere:

  • Her er de ressourcer og de arvinger, jeres danske middelalder adelsfamilie har fået i denne omgang, gå nu ud og handl med de andre.
  • Det er vigtigt du får interviewet greven, men husk, at han kun taler tysk.
  • Hvis I løser denne opgave, kan I bygge en havn og laste skibe med nye handelsvarer.
  • Biskoppen vil vide, hvordan I vil gribe hekseprocessen an.

 

Det er som tidligere nævnt vigtigt, at interaktionsmodellen giver rollen (og derved eleven) handlemuligheder! Eleverne motiveres ved at have indflydelse på den omgivende verden – også selv om det er en forestillet verden. Succesen for computerspil kommer fra denne pointe.

Læringselementet i selve det at være i interaktionsmodeller bliver forståelsen af processer og systemer, kendskab til handlebegrænsninger, indsigt i relationer. At arbejde i modellen viser sammenhænge i verden.

Ydermere lærer det eleverne at håndtere og forholde sig til regler og teste deres legitimitet og afgrænsninger. Det er vores erfaring, at dette samtidig giver en meget regelkritisk gruppe unge.

 

Det faglige indhold

På Østerskov benytter vi ministeriets Forenklede Fælles Mål. Vi har ikke undtagelser fra prøvebekendtgørelsen, og efterskolen har ikke fravalgt fag, der tilbydes på efterskolens klassetrin. Dog tilbyder vi ikke Fransk.

Vi har indarbejdet efterskoleformens mål i undervisningen: demokratisk dannelse, folkeoplysning og livsoplysning.

Skolens egne værdier er indarbejdet i såvel valgfag, pædagogik og i vores tilrettelæggelse af undervisningen: Handlekraft, Eventyrlyst, Indlevelse og Rummelighed.

Da undervisningen tilpasses forløbenes rammer, vil vi normalt ikke benytte fagbøger, men udvælge materialet specielt til formålet.

Det er centralt at faglæreren sikrer, at de faglige mål sikres i løbet af undervisningsåret.

Vi gennemfører ca. 34 ugeforløb på et år.

Vi sikrer målene ved, at faglæreren ved skoleårets start har en plan for hvilke faglige mål, der er mest naturlige at afvikle under hvilke forløb. Når det aktuelle hold af lærere planlægger det aktuelle forløb, fletter holdet de forskellige ønsker sammen med ramme, roller og interaktionsregler, og dokumenterer målene ved den konkrete undervisningsaktivitet, og det arbejde, eleven udfører. Fx:

  • ”Indgå i dialog samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt om matematikholdige anliggender” kan eleverne øve i senatets diskussion om konstruktionen af akvædukter i ugen Rom.
  • ”Beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift” kan eleverne øve i Deus Vult ved brevskrivning til paven under korstogene.
  • ”Anvende viden om dagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål”, kan eleverne øve i forløbet Smallville, USA, hvor eleverne spiller rollerne som beboere i en typisk mindre by i USA.
  • ”Mestre tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast”, kan eleverne øve i forløbet 1864, hvor skanserne skal stormes/holdes.

Der er ofte faglærere for samme fag på begge hold. De koordinerer mål og pensum med hinanden. En prøveklasse har således ofte 2 faglærere, der forbereder dem til prøve. Prøveansvar er fastlagt ved skoleårets start, så eleverne ved, hvem der konkret skal føre dem til prøve.

 

Elevmålgruppe

Østerskov Efterskole retter sig imod danske elever, der skal gennemføre 8., 9. eller 10. klassetrin. Ikke dansktalende elever kan i begrænset omfang optages, såfremt de hurtigt i skoleåret kan følge undervisningen på dansk. Undervisning på andre sprog end dansk forekommer kun som del af sprogundervisningen.

Skolen stiller elektroniske hjælpemidler til rådighed, udvirker tilpasset undervisningsmateriale og ansætter ekstra lærerkræfter i det omfang, der bevilliges støttetimer til det, for at sætte elever med læringsvanskeligheder i stand til at følge undervisningen på så lige vilkår som muligt.

I samarbejde med familierne og elevernes hjemkommuner optager skolen en gruppe med diagnose for forstyrrelser indenfor autismespektret og lignende. Disse elever får bostøtte, samtaler og rådgivning fra pædagogisk personale, men samlæses i undervisningen.

I samarbejde med elev og familie laves inklusionsaftaler, hvis det findes nødvendigt. Her benyttes muligheder for IT-rygsæk, fastholdelse i undervisningen med undervisningsformens mulighed for perifer, legitim deltagelse, hjælp til struktur, hensyn i gruppedannelse og individuelt rettet indsats af faglærer. Som supplement til almindelig differentiering gør undervisningsformen, at der er mulighed for at ligestille forskellig faglig indsats i spildelen.

 

Fag

  1. klasse:

Undervisning: Dansk, engelsk, matematik, fysik/kemi, tysk tilbud, historie, samfundsfag, kristendomskundskab, geografi, biologi, idræt. Projektopgave. Håndværk og design.

  1. klasse:

Undervisning og prøve: Dansk, engelsk, matematik, fysik/kemi. Udtræk: Tysk tilbud, engelsk skriftligt, historie, samfundsfag, kristendomskundskab, geografi, biologi. Udtalelse: Idræt. Projektopgave.

  1. klasse:

Undervisning og prøve: Dansk, engelsk, matematik, fysik/kemi, tysk. Udtalelse: Idræt og OSO opgave. 10. klasse undervises også i de fag, som ellers normalt afsluttes i 9. klasse. Det foregår på et niveau, så eleverne forberedes på at møde fagene igen i gymnasiet og andre ungdomsuddannelser. Disse fag afsluttes ikke med prøve.

 

Ansvarlige for prøveføring, standpunkt, og udtalelser:

Samfundsfag + Kristendom: Jeppe Steensen (JA) 8.-9. klasse

Dansk: Ivajlo Holm-Jensen (IH) 10. klasse, Andreas Miller (AM) 8.-9. klasse

Matematik: Morten Brøsted (MO) 10. klasse, Vitus Benzon (VB) 8.-9. klasse

Fysik/Kemi + Naturfagsprøven: Pernille Rovsing (PR) 10. klasse, Vitus Benzon (VB) 8.-9. klasse

Tysk: Iris Sanders-Depcik (IS) 8.-10- klasse, fra 1/1-2021: Esben Holst Harboe

Engelsk: Martin Hill (MH) 10. klasse, Helle Zinck (HZ) 9. klasse

Historie: Martin Hill (MH) 8.-9. klasse.

Idræt: Pernille Rovsing (PR) 9. klasse, Kaare Bæk Poulsen (KB) 10. klasse

 

Valgfag for alle klassetrin: eleven vælger valgfag mellem forskellige hobbyrettede fag. Valgfagene løber i et kvartal af gangen (gennemsnitligt 8 ugers varighed) og afvikles hver tirsdag. Lektionerne er af 2½ times varighed, og hvert valgfagsmodul afsluttes med en valgfagsdag, så alle valgfagsmoduler samlet udgør 30 timer. Eleverne skal vælge to valgfagsmoduler i løbet af et år (60 timer), og der er mulighed for at vælge op til fire moduler (120 timer).

 

Teamtilknytning

9 undervisere er fordelt på hvert sit undervisende team. Fire lærere med pædagogisk arbejde med elever med specielle behov er udenfor teams i fast ugeplan.

 

Undervisningsomfang

9 lærere underviser 25 klokketimer om ugen ca. hver anden uge. 4 lærere har fast ugeskema som understøttelse af elever med specielle behov. Et team på tværs af lærergruppen fordeler støtte/kontaktopgaver mellem sig. 2 har ledelsesopgaver (forstander og viceforstander) og indgår i pædagogiske opgaver, tilsyn, vikararbejde samt leder det pædagogiske arbejde. Arbejdet med koordinering og udarbejdelse af specialundervisningsmateriale varetages af respektive teams med støtte fra inklusionslærer.

 

Inklusiontilbud
Skolen har hvert år mulighed for at tilbyde inklusionstiltag for 5 - 30 elever. Vi screener alle elever for fagfaglige udfordringer ved skolestart og på baggrund af den screening indgår vi inklusionsaftale med elev og forældre.

Fagfaglige udfordringer og sociale udfordringer, der forhindrer eller besværliggør deltagelse i gruppearbejde, imødekommer vi dels gennem flere lærerressourcer i undervisningen (to-lærer ordning, der følger grupperne med inklusionselever), dels gennem fagspecifik ekstra-undervisning i op til tre lektioner om ugen. Udbuddet af ekstra-undervisning afhænger af, hvilke behov årets inklusionselever har.

 

Kontaktlærer

Hver underviser fungerer som kontaktlærer for omkring 8 kontaktelever.

 

Vejledning

Udefra kommende UU-vejleder Henrik Sloth har det overordnede vejledningsansvar for skolens elever sammen med skolens sekretær. Kontaktlærer har ansvaret for den personlige samtale med hjemmet i forbindelse med vejledning.

Eleverne fra Østerskov søger i høj grad gymnasiale uddannelser.

 

Tilsyn

Alle undervisere er aftenlærere hver anden uge med tilsyn, støtteteamet Klanen hver aften på hverdage. Øvrigt personale kan indgå i tilsyn eller som deltagere i fritidsaktiviteter på tidspunkter, hvor også en underviser er aftenlærer. Underviserne er også aftenlærere og har nattilsyn.

Tilsynet sker i perioden 14.30-23.15 på hverdage. Weekendtilsynet er i perioden fra fredag 15.00 til søndag 23.15.

Nattilsyn er normalt 23.15-07.15.

 

Studietur

Skolens studierejse er en fælles oplevelse for hele skolen. Alle ansatte kan deltage. Ansattes familie og bestyrelsen kan deltage for omkostningsprisen. Eleverne har mødepligt. Studieturen har til formål at lære eleverne en god rejsekultur, give international kontakt, udvide elevernes fritidsinteresse transnationalt, inspirere deres narrative og spilrelaterede interesser og øve sprogfærdigheder.

 

Indholdsplan for kort kursus – Østerskov Akademiet

Efterskolen afholder tre korte kurser, Østerskov Akademiet, i efterårsferien, vinterferien, og i juli. De har en uges varighed.

Formålet er, at deltagerne har mulighed for at tilbringe en uge i et intenst og stimulerende miljø. Sammen med andre unge har de mulighed for at dyrke deres interesse for spil, og de vil være del af et fællesskab, som udfordrer dem til at sprænge rammerne for deres egen kreativitet.

Kurset inspireres af skolens værdier Eventyrlyst, Handlekraft og Rummelighed. Gennem leg med roller og identitet støttes deltagerne til at udvikle sine kompetencer.

 

Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse

Deltagerne har en stor grad af indflydelse på indholdet af kurset. Tilbagevendende såvel som nye deltagere har mulighed for selv at udbyde og lede aktiviteter, idet de kan melde sig som spilledere i en eller flere spilblokke. Det giver medejerskab, og deltagerne erfarer, at deres bidrag har betydning for fællesskabet.

Akademiet arbejder specifikt med sociale og kommunikative færdigheder. Der holdes blandt andet workshops om samarbejdsfærdigheder.

 

Indhold og form

Kurset indeholder blandt andet følgende aktiviteter:

  • ’Ryste sammen’ aktiviteter og fysiske samarbejdslege.
  • Teatersport og træning i improvisation. Workshops om rolleindlevelse, og dét at opbygge en fiktiv karakter.
  • Skriveværksted, og workshops om, hvordan man forbereder og leder et rollespil.
  • Rollespil i forskellige former. Udendørs og indendørs, live-rollespil og
  • bordrollespil, fiktive og virkeligheds-baserede.
  • Idræt og udendørs dyste.
  • Praktiske tjanser i køkkenet.
  • Fællessamlinger, med mulighed for at dele ’highlights’/vigtige oplevelser fra dagen.

Deltagerne og deres forældre modtager et program med indholdet af kurset.

 

Slutmål

Kurset sigter mod at give deltagerne de følgende kvaliteter med hjem:

  • En øget glæde ved- og evne til- at udtrykke sig og formulere sig sprogligt i en gruppe.
  • Inspiration til i stigende grad at tage lederskab, blandt andet ved at planlægge og lede rollespilsaktiviteter for andre deltagere.
  • En erfaring med hvad det vil sige, at styre en kreativ proces frem mod et produkt, der kan deles med andre.
  • Oplevelsen af at være en del af et fællesskab, som hylder mangfoldighed.
  • Erfaringer med at samarbejde, og være en harmonisk del af en gruppe.
  • Erfaringer med værdsættelse og anerkendende kommunikation.

 

Anne-Marie Fledelius, forstander

 

Dokumentet er fleksibelt og det er muligt ændringer sker i løbet af skoleåret ved ændret planlægning.

Indholdsplan for kort kursus

Efterskolen afholder tre korte kurser, Østerskov Akademiet, i efterårsferien, vinterferien, og i juli. De har en uges varighed.

 

Formålet er, at deltagerne har mulighed for at tilbringe en uge i et intenst og stimulerende miljø. Sammen med andre unge har de mulighed for at dyrke deres interesse for spil, og de vil være del af et fællesskab, som udfordrer dem til at sprænge rammerne for deres egen kreativitet.

 

Kurset inspireres af skolens værdier Eventyrlyst, Handlekraft og Rummelighed. Gennem leg med roller og identitet støttes deltagerne til at udvikle sine kompetencer.

 

Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse

Deltagerne har en stor grad af indflydelse på indholdet af kurset. Tilbagevendende såvel som nye deltagere har mulighed for selv at udbyde og lede aktiviteter, idet de kan melde sig som spilledere i en eller flere spilblokke. Det giver medejerskab, og deltagerne erfarer, at deres bidrag har betydning for fællesskabet.

 

Akademiet arbejder specifikt med sociale og kommunikative færdigheder. Der holdes blandt andet workshops om samarbejdsfærdigheder.

 

Indhold og form

Kurset indeholder blandt andet følgende aktiviteter:

  • Ryste sammen’ aktiviteter og fysiske samarbejdslege.
  • Teatersport og træning i improvisation. Workshops om rolleindlevelse, og dét at opbygge en fiktiv karakter.
  • Skriveværksted, og workshops om, hvordan man forbereder og leder et rollespil.
  • Rollespil i forskellige former. Udendørs og indendørs, live-rollespil og bordrollespil, fiktive og virkeligheds-baserede.
  • Idræt og udendørs dyste.
  • Praktiske tjanser i køkkenet.
  • Fællessamlinger, med mulighed for at dele ’highlights’/vigtige oplevelser fra dagen.
  • Deltagerne og deres forældre modtager et program med indholdet af kurset.

Slutmål

Kurset sigter mod at give deltagerne de følgende kvaliteter med hjem:

  • En øget glæde ved- og evne til- at udtrykke sig og formulere sig sprogligt i en gruppe.
  • Inspiration til i stigende grad at tage lederskab, blandt andet ved at planlægge og lede rollespilsaktiviteter for andre deltagere.
  • En erfaring med hvad det vil sige, at styre en kreativ proces frem mod et produkt, der kan deles med andre.
  • Oplevelsen af at være en del af et fællesskab, som hylder mangfoldighed.
  • Erfaringer med at samarbejde, og være en harmonisk del af en gruppe.
  • Erfaringer med værdsættelse og anerkendende kommunikation.

Anne-Marie Fledelius, forstander

 

Dokumentet er fleksibelt og det er muligt ændringer sker i løbet af skoleåret ved ændret planlægning.

Årsplan

Årsplan for skoleåret 2020/21

Skolens vedtægtsgodkendte navn: Østerskov Efterskole
Skolekode: 823304
Godkendt på bestyrelsesmøde d. 03. juni 2020

Kursets titel

Østerskov Efterskole Skoleår 2020-2021

 

Kursets længde

42 uger

 

Afbrydelser

10 – 16. oktober 2020 (Efterårsferie)

19. december 2020 – 1. januar 2021 (Juleferie)

13. – 19. februar 2021 (Vinterferie)

 

Korte kurser

11 – 17. oktober 2020: Østerskov Akademiet Efterår AFLYST grundet COVID

14. – 20. februar 2021: Østerskov Akademiet vintercamp

27. juni – 02. juli 2021: Østerskov Akademiet Sommer

Ministerielt

Evaluering af årets undervisning 2019-2020

Evalueringen omhandler om vores undervisning før nedlukningen i marts pga Covid-19.


1) Hvilket forløb har du været gladest for i år?
Højest rangerede:
Stars Wars
Testamentet
CSI
Pokémon
Municipium

2) Hvad gjorde forløbet særlig godt?
Udvalgte svar:
Velfungerende spilfaser og en god balance mellem lærerstyring og fri aktivitet.
Fedt, at det var så svært, som vi selv gjorde det til.
Jeg var stor fan af, hvordan undervisningen og rollespillet var viklet sammen.

3) Hvilket forløb var du ikke så glad for?
Udvalgte svar:
Tårnet
Tomheden
Chtulhu

4) Hvad var det, der ikke fungerede for dig i den uge?
Udvalgte svar (Tårnet):
Der blev powergamet ret meget, og nogle elever blev meget irriterede pga det.
Jeg forstod ikke aktiesystemet.

5) Nævn de tre vigtigste ting, du har lært i undervisningen i år.
Udvalgte svar:
Jeg er blevet bedre til at snakke tysk og til skriftlig matematik og skriftlig engelsk.
Rollespil, være sammen med mennesker og idræt.
En gruppe fungerer bedst, når en tager lederrollen.
Jeg er blevet bedre til at kommunikere, til at forholde mit kritisk til opgaver og til at fungere i gruppesammenhæng.
Samarbejde og fællesskab er så vigtigt.

6) Giv os tre gode råd til at gøre undervisningen endnu bedre.
Udvalgte svar:
Kan ikke komme på noget…
Østerskov har givet mig ret høje standarder for undervisning…
Beløn os gerne for at vinde spillet, ikke kun for at arbejde hårdt.
Jeg synes (hvis jeg skal være helt ærlig), at I ikke kan gøre det bedre. I hjælper enhver uanset hvad, og I forstår hver og én elev.

Evaluerings af skolens undervisningsmiljø

Undervisningsmiljøvurdering lavet i 18-19

Østerskov Trivsel 15-16

Undervisningsmiljøvurdering lavet i 2011
Undervisningsmiljøvurdering lavet i 2008

Karakter

Her er karaktergennemsnittet fra skolens prøver.
Vær opmærksom på at man i databasen skal vælge årgang og klassetrin.

Læs om det her.

Kost og kontrolrapport

Kost

Skolens kontrolrapport kan ses her.

Det er en værdi for skolen, at eleverne får et sundt forhold til sin egen krop. Derfor serverer vi tre nærende måltider, tre mellemmåltider, har morgenaktivitet som fast del af skolelivet, og vejleder eleverne i sund kost og motion.

Der er mødepligt til de tre daglige måltider.

Elever i køkkenet

  • Eleverne er med i køkkenarbejdet ca. to uger på et skoleår. En uge af gangen.
  • Der er tre elever på et køkkenhold.
  • I en sådan uge bistår man køkkenpersonalet og under deres instruktion lærer om arbejde og hygiejne i et køkken.
  • Derudover hjælper elever vagtlæreren med køkkenarbejdet i weekenderne og på hverdagsaftener.

Diætmad og specielle behov

På Østerskov Efterskole er der mulighed for hensyn til allergi, diabetes, vegetar og lignende. Dette kræver, at en løsning er aftalt med køkkenet, før man starter på skolen.

For at blive taget hensyn til som vegetar, skal skolen vide det før skolestart. Det er ikke muligt at skifte til denne livsstil i løbet af skoleåret. Grunden er, at der for voksenlivet kan være sundhedsmæssige, tidsmæssige og økonomiske konsekvenser af et sådant livsstilsvalg, og de bør tænkes igennem på forhånd sammen med familien. Det koster dog ikke ekstra at være vegetar på skolen.

Skolen kan ikke tage hensyn til kræsenhed, med mindre der foreligger en lægeerklæring. Skolens måltider er varierede og nærende, så der skulle være noget for alle.

Rygepolitik

Rygeregler for gæster

Det er forbudt at ryge på skolens område. Udenfor skolens område må du ikke ryge, hvor eleverne kan se dig. Overtrædelse vil medføre bortvisning.

 

Rygeregler for elever

Det er forbudt at ryge, mens du er under skolens ansvar, eller når du er undervejs til og fra skolen. Overtrædelse kan medføre udsmidning.

Rygerregler for ansatte

Det er forbudt at ryge på skolens område. Udenfor skolens område må du ikke ryge, hvor eleverne kan se dig. Overtræder du skolens rygeregler, vil det medføre en mundtlig advarsel. Overtræder du reglerne endnu en gang, vil du få en skriftlig advarsel. Yderligere overtrædelser vil føre til bortvisning.

Lærerpraktik

Uddannelsesplan for praktikken på Østerskov Efterskole

-og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

 

Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens § 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så de studerende får de bedst mulige praktikforløb. I relation hertil og ifølge § 13.2 er skolerne forpligtet på at udarbejde en uddannelsesplan for de konkrete praktikperioder, så de studerende ved, hvordan deres praktik forløber – hvad skolen tilbyder og forventer af de studerende.

 

Sigtet er ’hjælp til selvhjælp’- at støtte skolerne i den proces det bliver at udarbejde lokale uddannelsesplaner. I dette dokument – som har ’præliminær status’ – foreslår vi, at den enkelte skole kan udarbejde en uddannelsesplan med nedenstående disposition.

  • Kultur og særkende
  • Praktik, organisation og formalia
  • Praktik og vejledning

 

Under overskriften ’Kultur og særkende’ formulerer vi indledningsvis en række spørgsmål til skolen, og respekterer den måde, hvorpå skoler allerede i relation til den eksisterende læreruddannelse har udarbejdet en praktikprofil. Under overskriften ’Praktik, organisation og formalia’ konkretiserer vi ’eksemplarisk’, hvordan man på skolen kunne udfylde dette afsnit. Vores ’kvalitetskrav’ knytter sig særligt til det sidste afsnit ’Praktik og vejledning’.

 

Grundoplysninger:

Østerskov Efterskole

Kirketoften 4

9500 Hobro

kontor@osterskov.dk

www.osterskov.dk

Kultur og særkende

Østerskov Efterskole har eksisteret siden 2006 og bygger på spil og leg. Rollespil, computerspil, kortspil, strategispil er fritidsprofilen, men vigtigst måske, at undervisningen er 100% spilbaseret.

 

8.-10. klasse samlæses og deles i grupper til hvert forløb efter pædagogiske overvejelser. 80-90 elever. 9-11 elever med særlige behov, der samlæses med de øvrige elever. 10 fagundervisere, 3 undervisere i ressourcecenter.

 

Læringsrollespillene fungerer som en ramme for den faglige undervisning. En uge har et overordnet tema og en mekanik, så eleverne i rolle kan få indflydelse på rammen. Fx senatorer i det antikke Rom, miljøministre til en international konference, eller besætning ombord på et rumskib. Inden for denne ramme folder spil og læring sig ud, ofte med traditionelt fagligt indhold, men tematiseret og relateret til ramme og spil.

 

Underviserne er organiseret i to teams, der skiftes til at have ansvar for undervisningen en uge. Det betyder at hver anden uge for en underviser er forberedelse og tilsyn, den modstående uge fuldt skema med eleverne.

 

9-11 elever med særlige behov støttes til at deltage i skole og fritid. Hertil 20-30 elever med inklusionsaftale. Udfordringerne består i autisme, ADHD, dyslexi, dyscalculi, almene læringsvanskeligheder og manglende motivation.

 

Skolen appellerer til elever, der er glade for spil – med hinanden, på computer, over et bord, med kort og bræt. Skolens fritidsprofil og valgfag er derfor fyldt med tilbud og aktiviteter, der understøtter den hobby.

 

Pædagogisk tager skolen udgangspunkt i, at alles virkelighed skal høres og tages alvorligt for at afklare, hvilke, der kan samvirke.

 

Østerskov Efterskoles rammer er et tidligere plejehjem med tilbygning af undervisningslokaler, en større park med etableret kulisselandsby til rollespil og tæt på Hobro Østerskov. Der er kontakt til skolen med bybus.

 

Østerskov Efterskoles værdigrundlag handler om værdien af leg, og kan læses i sin helhed på hjemmesiden.

Praktik, organisering og formalia

Ansvar for praktikken

 

Første kontakt tages til forstander Anne Marie Fledelius, mie@osterskov.dk, der efterfølgende henviser til en relevant faglærer.

 

Samarbejde med de studerende

 

  • Ledelse og/eller praktiklærer mødes for 1. og 2. årgangs vedkommende på UCN. 4. årgangs studerende laver en aftale med skolen om et møde på Østerskov Efterskole, hvor rammer, skema og vagter aftales og gensidige krav og forventninger til praktikforløbet afklares.
  • Det aftales hvornår man mødes om yderligere aftale.
  • Praktiklæreren og de studerende laver forud for praktiksamarbejdet klare aftaler om praktiksamarbejdet, herunder om skriftlighed i planlægningen, vejledningstimernes afholdelse og ansvaret for dagsorden, de studerendes brug af praktikportefølje – herunder logbog eller praktikdagbog, indsamling af datamateriale under praktikforløbet og praktiklærerens rolle i de studerendes undervisning
  • Under praktikforløbet støtter, modellerer og vejleder praktiklæreren de studerende i arbejdet med at opfylde færdighedsmålene og kravene til portefølje på det pågældende praktikniveau
  • På skolen gives de studerende mulighed for at dokumentere deres praktikarbejde bl.a. gennem videodokumentation.
  • Under eller evt. efter praktikforløbet tilbyder skolen, at de studerende kan deltage i skole/hjem samtaler og/eller andre forældrearrangementer med relevans for de studerendes studieforløb
  • Praktiklæreren er de studerendes centrale samarbejdspartner på praktikskolen, men der ud over kan de studerende forvente, at ledelsen, men også det øvrige lærerteam omkring relevante klasser kan spille en aktiv rolle i samarbejdet og vejledningen omkring de studerendes praktikforløb

Studerende på skolen

  • Med henblik på mødepligt og evt. forfald underlægges de lærerstuderende de samme krav som skolens lærere. Tilsvarende forventes der den samme grad af deltagelse i undervisningen, møder, arrangementer og øvrige aktiviteter som for skolens lærere. En deltagelse, der sammen med studiekravene formuleret i praktikordningen for årgangen, svarer til et fuldtidsarbejde
  • Det forventes, at de studerende forud for praktik og samarbejdet på skolen, har orienteret sig i de relevante materialer om praktikordningen i læreruddannelsen
  • Det forventes at den studerendes undervisningsplaner og lektionsplaner er skriftliggjort forud for undervisningen/praktiktimerne – og at praktiklæreren er bekendt med dem
  • Det er muligt uden vederlag at bo på efterskolen.

Evaluering og prøven

  • Efter hvert afsluttet praktikforløb indkalder praktiklæreren de studerende til en fælles mundtlig evaluering. Her evalueres forløbet. Resultatet af disse evalueringer formidles til skolens praktiklærere og hvis det er relevant, til læreruddannelsens praktikledere
  • Skolen forestår prøven i praktik i samarbejde med læreruddannelsen.

Praktik og vejledning

 

Østerskov Efterskole sikrer gennem udformningen af rammerne for praktik og praktiklærernes støtte og vejledning under praktikforløbet, at de studerende får mulighed at tilegne sig kompetencer i forhold til de tre praktikniveauer i læreruddannelsen. Særligt vil færdighedsmålene for praktikken være i fokus her.

 

Kompetenceområdet ’didaktik’:

’Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende’

 

Niveau 1.

  • Praktiklæreren støtter den studerende i udformning af undervisningsplaner. Det betyder, at hun modellerer/viser skriftlige forløbs- og lektionsplaner med mål- og evalueringsovervejelser. Desuden observerer hun systematisk de studerendes undervisning og udpeger centrale områder med henblik på vejledning.
  • Praktiklæreren viser strategier for iagttagelse af elever og deltager i redegørelsen for tegn på elevernes udbytte – på baggrund af de formulerede faglige og sociale mål for undervisningen.

Niveau 2.

  • Praktiklæreren modellerer/viser og diskuterer undervisningsplaner i relation til metoder, differentiering, læremidler og it.
  • Praktiklæreren modellerer/viser og diskuterer metoder til at evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte.

Niveau 3.

  • Praktiklæreren modellerer/viser og diskuterer undervisning i relation til samarbejdet om års- og elevplaner og støtter den studerende i indsamling af datamateriale til studieprocesser i læreruddannelsen – herunder bacheloropgaven?
  • Praktiklæreren støtter, vejleder og udfordrer de studerende i udviklingen af praksis på et fagdidaktisk og empirisk grundlag.

Kompetenceområdet ’klasseledelse’:

 

’Den studerende kan lede elevernes deltagelse i undervisningen´’.

 

Niveau 1.

  • Praktiklæreren viser, hvordan hun selv organiserer og rammesætter sin undervisning i en klasse med elever med forskellige forudsætninger.
  • Praktiklæreren støtter den studerende i at rammesætte og organisere egen undervisning i klassen for at fremme elevernes læringsudbytte.

Niveau 2.

  • Praktiklæreren støtter og vejleder den studerende i at udvikle elevernes sociale relationer og skabe et godt læringsmiljø.

Niveau 3.

  • Praktiklæreren støtter og vejleder de studerende i arbejdet med at lede inklusionsprocesser.

Kompetenceområdet ’relationsarbejde’:

 

’Den studerene kan kommunikere lærings- og trivselsfremkaldene med elever – og kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål’.

 

Niveau 1.

  • Praktiklæreren støtter den studerende i at udvikle elevtrivsel og tilrettelægge motiverende læringsaktiviteter.
  • Praktiklæreren viser og vejleder de studerende i, hvordan hun kommunikerer med forældre og elever om og i undervisningen – både verbalt og nonverbalt.

Niveau 2.

  • Praktiklæreren støtter den studerende i at samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse.
  • Praktiklæreren giver den studerende mulighed for at kommunikere skriftligt og mundtligt med forældrene – primært i relation til den gennemførte undervisning.

Niveau 3.

  • Praktiklæreren faciliterer den studerende i forskellige opgaver i relation til skole-hjemsamarbejdet med henblik på at udvikle klassens sociale liv og læring.