OFFENTLIG INFORMATION

Identitet:

Vi er Østerskov Efterskole - spil, nørderier og indlevelse.

Vision:

Østerskov Efterskole skal være rollemodel for, hvordan man laver efterskole og undervisning, der udfordrer, udvikler og inspirerer

Mission:

Gennem vores spilbaserede undervisningsmetode og vores fællesskab omkring nørderi vil vi med rummelighed, handlekraft, eventyrlyst og indlevelse skabe en efterskole, hvor individet har de bedste betingelser for at vokse og udvikle sig som menneske.

Med Handlekraft mener vi:
At tage initiativ og forstå, hvad der skal til for at skabe noget for hinanden og for sig selv.

Med Rummelighed mener vi:
At sætte pris på vores forskellighed, så alle får plads til at udfolde sig.

Med Eventyrlyst mener vi:
At turde følge en vej fra det velkendte til det udfordrende og finde nye oplevelser sammen.

Med Indlevelse mener vi:

At skabe rum for leg og udfoldelse af fantasi, kreativitet og innovation. For såvel ansatte som elever og i både fritid og undervisningssammenhæng.

Med disse værdier har hver enkelt de bedste muligheder for at udvikle sig selv og for at opnå det, de gerne vil.

Handlekraft

Handlekraft er den første af Østerskov Efterskoles 4 kerneværdier. Med handlekraft mener vi ”at tage initiativ og forstå, hvad der skal til for at skabe noget for hinanden og for sig selv ”.

Optagelse eller ansættelse på Østerskov Efterskole fordrer derfor, at man som menneske stræber efter denne kerneværdi og ønsker at bidrage til fællesskabet og egen læring. Vedvarende passiv adfærd og manglende engagement og forståelse for eget ansvar for at bidrage positivt til fællesskab, aktiviteter og læring, kan ultimativt føre til ophøret af samarbejde med Østerskov Efterskole.

På Østerskov Efterskole skaber vi oplevelserne og frirummet til læring og dannelse sammen. Det er derfor af største vigtighed, at både ansatte og elever tilstræber selv at bidrage positivt til fællesskabets aktiviteter, f.eks. ved at arrangere rollespil, spil og lege i fritiden, samt støtte positivt op om det, andre har arrangeret.

Vi forventer også at såvel elever som ansatte tager ansvar og handler efter bedste evne i enhver situation, hvor handling er påkrævet – både i det store perspektiv som kriser, ulykker og synlig mistrivsel, men også i det lille perspektiv som at rydde op efter sig selv og tage handling, hvis andre i ens nærhed har forsømt denne pligt.

Rummelighed, mangfoldighed og diversitet

Rummelighed er den anden af Østerskov Efterskoles 4 kerneværdier. Med rummelighed mener vi ”at sætte pris på vores forskellighed, så alle får plads til at udfolde sig”. For at kunne gøre det, skal vi alle stå på et fundament af accept, tolerance og åbenhed.

Optagelse eller ansættelse på Østerskov Efterskole fordrer derfor, at man som menneske bekender sig til denne kerneværdi og formår at se mennesket og aldrig dømme ud fra hverken køn, seksualitet, race, religion eller diagnoser.  Vedvarende diskriminerende adfærd vil medføre ophøret af samarbejde med Østerskov Efterskole.

På Østerskov spørger vi således ikke ind til hverken køn, seksualitet, race eller religion. Vi tilstræber at vi i fællesskab skaber et miljø – både kulturelt og fysisk – som kan tilgodese og sikre alles tryghed, følelse af accept og tilhørsforhold. 

Vi inddeler således aldrig grupper baseret på køn, seksualitet, race, religion eller diagnoser, hverken i idrætssammenhæng, klassedannelse, på værelserne eller i nogen anden form for inddelings-proces. Vi opdeler udelukkende eleverne baseret på trivsel, individuelle behov og maksimal mulighed for at opnå læring og dannelse.

Vi tror også på Østerskov Efterskole på, at viden og åbenhed er et langt stærkere værktøj i arbejdet med unges dannelse, end forbud og tabuer. I forhold til unges ret til et seksualliv forholder vi os derfor udelukkende til den danske grundlov og FNs menneskerettigheder, hvorfor unge over den seksuelle lavalder har ret til et seksualliv, også mens de opholder sig på Østerskov Efterskole. Vi påtager os det ansvar at guide og danne de unge mennesker til at omgås hinanden på en hensynsfuld og grænserespekterende måde, og giver dem den nødvendige viden til det også foregår på tryg og ansvarsbevidst maner.

Eventyrlyst

Eventyrlyst er den tredje af Østerskov Efterskoles 4 kerneværdier. Med eventyrlyst mener vi ”at turde følge en vej fra det velkendte til det udfordrende og finde nye oplevelser sammen”.  

Uanset om man er elev eller ansat på Østerskov Efterskole, vil man ofte ende med at befinde sig i situationer, som er nye og måske uventede. ”Det her sker KUN på Østerskov!” siger vi ofte til hinanden med et smil. Og grundholdningen hertil bør være, at det er en god ting. En stor del af legens væsen består jo netop i, at man sikkert og ufarligt kan prøve nye og ukendte handlinger og begivenheder af.

Kun ved at finde modet i sig selv til at prøve noget ukendt for første gang, kan man flytte sig og gøre det til noget kendt. Og kun ved at turde fejle, kan man blive bedre.

Optagelse eller ansættelse på Østerskov Efterskole fordrer derfor, at man som menneske stræber efter at finde mod til at prøve det ukendte og til at udfordre sig selv og sine grænser. Vedvarende mangel på vilje til at prøve at finde modet, kan ultimativt føre til ophøret af samarbejde med Østerskov Efterskole.

Indlevelse

Indlevelse er den sidste af Østerskov Efterskoles 4 kerneværdier. Med Indlevelse mener vi ”at skabe rum for leg og udfoldelse af fantasi, kreativitet og innovation. For såvel ansatte som elever og i både fritid og undervisningssammenhæng”.  

Hvis ikke du kan finde ud af at lege, eller har lyst til at lære det, så er Østerskov muligvis ikke det rette sted for dig at være – uanset om du er elev eller ansat. Vi tror på værdien i at lege, i at kunne finde på, fabulere og eksperimentere i et trygt rum. Og vi griber enhver chance for at øve os i det og blive bedre til det.

At være god til at lege, skabe eller spille med andre er en kompetence man kan lære, og for at være en del af Østerskov, skal du som minimum være indstillet på at prøve at lære denne kompetence. Optagelse eller ansættelse på Østerskov Efterskole fordrer derfor, at man som menneske stræber efter at blive god til at lege, skabe og spille med andre, og at man altid stræber efter at andre også får en god oplevelse. Vedvarende modarbejdende adfærd under leg og spil med andre, kan ultimativt føre til ophøret af samarbejde med Østerskov Efterskole.

Plan for evaluering af værdigrundlag

Det er nu lovpligtigt af evaluerer skolens værdigrundlag hvert andet år.

2019/20

Pga udskiftning i ledelsen blev evalueringen ikke foretaget som planlagt sidst i skoleåret 2018/19. I stedet startede vi skoleåret 2019/20 med en samlet evalueringsproces for hele personalet.

Evalueringen tog udgangspunkt i, hvordan vi oplever, at værdigrundlaget er synligt i skolens hverdag –altså, hvordan vi udviser og oplever eventyrlyst, handlekraft og rummelighed i vores omgang med hinanden og med eleverne, og hvordan vi selv udviser de værdier.

Evalueringen foregik som debat i mindre grupper, der var sammensat på tværs af personalegrupperne, og blev rundet af med en fælles opsamling med hele personalet.

Konklusionen på evalueringen blev, at vores værdigrundlag i høj grad er integreret i og gennemsyrer hele organisationen. Flere observerede, at vi ikke længere er ligeså eventyrlystne, som vi var engang, og der er et ønske blandt særligt underviserne om at finde lidt mere tilbage til den utæmmede kreativitet, der var fremherskende i skolens tidlige år. For at imødekomme det ønske, er der i skoleåret 2020/21 afsat ekstra ressourcer til udvikling af nye undervisningsforløb på tværs af teams.

Som en del af processen med personalet arbejdede vi med at definere skolens identitet, og i den forbindelse tilføjede vi endnu en værdi til værdigrundlaget:

Indlevelse: At fordybe og indleve sig i nye universer og verdener –både fiktive og virkelige. At skabe rum for leg, udfoldelse af fantasi, kreativitet og innovation.

2015/2016

I skoleåret 15/16 gennemgik værdigrundlaget en omfattende evaluering. I et samarbejde mellem skolens ansatte, ledelse og bestyrelse havde vi med et forløb. hvor der blev arbejdet med de værdier vi rent faktisk bruger i det daglige. Resultatet blev en omskrivning af dele af skolens værdigrundlag.

2012/2013

Skolens selvevaluering af værdigrundlaget blev foretaget af forstander og viceforstander i samarbejde med eleverne. Først blev punkterne snakket igennem på grupper og bagefter i plenum. Herefter blev eleverne bedt om at svare på et spørgeskema om hvorvidt skolen har levet op til sit formål jævnfør værdigrundlag.

Man kan læse sammenfatningen her: Evaluering af værdigrundlag 12/13

2009/2010

I forbindelse med evaluering af værdigrundlaget 2009/10 blev der rundsendt et spørgeskema til de ansatte omkring hvordan de synes værdigrundlaget håndteres i praksis. Resultatet er herunder.

Efterfølgende blev resultatet brugt til gruppearbejde, hvor de ansatte med bestyrelsen  kunne diskutere, hvordan (hvis overhovedet) vi understøtter det enkelte formål, og hvordan vi evt. kan gøre en bedre indsats.

I hvor høj grad synes du at ØE lever op til følgende punkter fra værdigrundlaget?
1: i ringe grad, 2: i mindre god grad, 3: neutral, 4: i god grad, 5: i høj grad

20 besvarelser.

4,65:  Det er værdifuldt, at vi kan lege

Derfor er det Østerskov Efterskoles formål at sikre, at eleverne kan:

3,40: forstå og benytte de mange regler, man kan være omgivet af både i spil og virkelighed (gruppe 1) 3,20: få ejerskab og tage ansvar og medansvar for deres omgivelser (gruppe 2) 4,65: bruge deres fantasi i trygge rammer (gruppe 3) 2,25: få et fornuftigt forhold til egen sundhed (gruppe 4) 4,55: få en god skoleoplevelse (gruppe 5)

2008/2009

Torsdag den 4. august, afholdte bestyrelsen  et visionsmøde med medarbejderne med udgangspunkt i lærerudvalgs diskussion om værdiforventning til eleverne (se nedenfor). Formålet med dette møde var sammen at udforske skolens fremtidige udvikling gennem en diskussion af skolens værdigrundlag, samt vores ønsker og visioner for hvad fremtiden skal bringe for Østerskov Efterskole. Bestyrelsen vil vi bruge dette møde som input til det kontinuerlige strategiske arbejde som bestyrelsen forestår.

Ansvar overfor legen

• Vi møder udhvilede op til undervisningen og har spist korrekt.

• Vi arbejder aktivt i undervisningstiden med det, der er planlagt

Ansvar overfor legekammeraterne

• Vi leger med hinanden, holder aftaler og behandler hinanden med respekt.

• Vi er opmærksomme på drilleri, hygiejne og blufærdighed.

Ansvar overfor legepladsen

• Vi passer på skolens bygning og inventar og tager vores del af de fælles pligter.

• Vi passer på skolens ry og rygte i nærområdet og i spilmiljøet.

2007/2008

For skoleåret 2007/08 blev Joan Zenia Juhl Hansen (Cand. Mag. i Informationsvidenskab) inviteret til at lave en empirisk undersøgelse af Østerskov Efterskoles brug af værdigrundlaget i hverdagen.

Læs rapporten her: Østerskov undersøgelse af værdigrundlag 2007-2008

2006/2007

I skoleåret 2006/07 blev skolens værdigrundlag evalueret ved at lade Sune Tønning Sørensen observere i undervisning og fritid i en skoleuge, udstyret med et kamera, for at finde eksempler på de værdier, der blev udtrykt af skolen og dens elever.

Resultaterne fremlagdes som et debatoplæg for bestyrelsen på dens møde før generalforsamlingen d. 21. april 2007.

Som et led i bestyrelsens diskussion om justering af værdigrundlaget, påpegede Sune Tønning yderligere værdier, der efter hans mening blev udstrålet af skolen og dens ansatte. Disse pointer indgår i bestyrelsens overvejelser frem mod næste generalforsamling.

Decorum er også kendt som ”Værdighedskravet”

For ansatte på landets efterskoler gælder et krav om, at den enkelte skal vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver – også kaldet værdighedskravet eller decorum. Decorum er indskrevet i tjenestemandsregulativet og gælder også for overenskomstansatte.

Decorum handler om, at den ansatte skal udvise en adfærd – såvel på arbejdet som i fritiden -  som efter tidens normer og samfundsopfattelse er acceptabel i forhold til den stilling, som den ansatte varetager.

I decorumkravet indgår også ansattes brug af sociale medier.

Ansattes brug af sociale medier som privatpersoner er som udgangspunkt arbejdsgiveren uvedkommende. Dertil kommer, at alle borgere i Danmark har frihed til at ytre sig inden for rammerne af grundloven.

Men i den situation, hvor en medarbejder ytrer sig på sociale medier i strid med rammerne for ytringsfriheden fx ved at overskride sin tavshedspligt kan arbejdsgiver gribe ind. I særlige tilfælde kan arbejdsgiver også reagere over for en medarbejder, hvis medarbejderens ytringer på de sociale medier resulterer i samarbejdsproblemer eller er i direkte modstrid med virksomhedens kerneværdier.

Medarbejderens loyalitetspligt over for sin arbejdsplads begrænser dog ikke medarbejderens generelle ytringsfrihed.

For at undgå for megen tvivl om, hvad der er acceptabelt på de sociale medier, har Østerskov Efterskole en politik for god adfærd på de sociale medier – både for elever og ansatte.

Medarbejder

Som ansat på Østerskov Efterskole forventes man til fulde at efterleve både decorum og alle skolens regler og politikker.  Når man har sagt ja til ansættelse på Østerskov, har man også sagt ja til at dele - og efter bedste evne efterleve - vores kerneværdier, regler og politikker.  Når man ikke efterlever vores kerneværdier, er det et brud på decorum.

Når dette sker på skolens område og indenfor Familien Østerskov skaber det rod i relationerne, og man lever ikke op til det ansvar og den funktion man har som rollemodel for eleverne og de frivillige. Sker det udenfor matriklen, virker det skadende for skolens ry og omdømme og for opbakningen fra lokalsamfundet eller rollespilsmiljøet.

Som ansat på Østerskov Efterskole er man derfor især underlagt decorum, når man færdes blandt elever og frivillige, i lokalmiljøet omkring skolen eller i rollespilsmiljøet – både fysisk og på de sociale medier. Er du i tvivl om hvad vores decorum er? Gå tilbage og læs de fire kerneværdier igen.

Frivillige

Som frivillig på Østerskov Efterskole forventes man at efterleve Østerskovs decorum, når man befinder sig på matriklen og omgås elever og ansatte, eller hvis man repræsenterer Østerskov i rollespilsmiljøet, til events eller udtaler sig på Sociale medier som repræsentant for Østerskov Efterskole.

Er du i tvivl om hvad vores decorum er? Gå tilbage og læs de fire kerneværdier igen.

Elev

Som elev på Østerskov Efterskole forventes man til fulde at efterleve vores regler, og også til en vis grad at efterleve både vores politikker og decorum. Når man har sagt ja til optagelse på Østerskov, har man også sagt ja til at dele - og efter bedste evne efterleve - vores kerneværdier. Når man ikke efterlever vores kerneværdier, er det et brud på decorum.

Når dette sker på skolens område og indenfor Familie Østerskov skaber det rod i relationerne, men sker det udenfor matriklen, virker det skadende for skolens ry og omdømme og for opbakningen fra lokalsamfundet eller rollespilsmiljøet.

Som elev fra Østerskov Efterskole er man derfor især underlagt decorum, når man færdes i lokalmiljøet omkring skolen eller i rollespilsmiljøet – både fysisk og på de sociale medier. Er du i tvivl om hvad vores decorum er? Gå tilbage og læs de fire kerneværdier igen. 

FNs Verdensmål udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. De fokuserer ligeledes på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner og på at styrke internationale partnerskaber.

Verdensmålene anerkender således, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne. Det kræver en fælles, global integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater. 

Østerskov Efterskole arbejder primært med de 17 Verdensmål efter metoden ”Det små i det store.” Vi efterstræber at efterleve de 17 verdensmål i vores praksis og adfærd på skolen, og eleverne arbejder jævnligt med verdensmålenes problematikker i deres spilbaserede undervisning.

Østerskov Efterskole er dog på ingen måde en missionerende skole, og vi tager ikke ud i verden for at implementere målene. Til gengæld arbejder vi på at danne eleverne til selv at tage ansvar og handle, og skolen har udvalgt 7 verdensmål, som er fast integreret i vores kerneværdier.

Det drejer sig om:

Mål 3: sundhed og trivsel: Målet handler om at mindske mødredødelighed og dødelighed blandt nyfødte og børn, sætte en stopper for epidemier og øge forebyggelsen af sygdomme samt det generelle sundhedsniveau.

På Østerskov Efterskole har vi stor fokus på at danne vores elever til at forstå nødvendigheden af et højt hygiejneniveau, og her fungerede  corona-epidemien som en meget langvarig og grundig øvelse i praksis ud i hvordan en epidemi fungerer.

Vi vægter yderligere tidssvarende seksualundervisning højt, og praktiserer viden og dannelse kontra tabuisering og forbudskultur.

Mål 4: kvalitetsuddannelse: Målet handler om at sikre både drenge og piger adgang til gratis grundskole uanset forældrenes indkomst niveau og sikre lige adgangs til højere uddannelse samt information helt generelt.

På Østerskov Efterskole har vi stor fokus på at give undervisning, der er inkluderende og aktiverende overfor alle.

Derudover har vi en vision om kontinuerligt at videreudvikle og videreformidle vores unikke undervisningsmetode med et ønske om at højne det generelle uddannelsesniveau og den generelle trivsel for alle skolebørn.

Mål 5: ligestilling mellem kønnene: Målet handler om at styrke kvinders rettigheder og muligheder og stoppe diskrimination af kvinder og piger.

På Østerskov Efterskole har vi stor fokus på rummelighed og på at sikre ALLE køn lige muligheder og lige respekt.  Vi spørger således ikke ind til hverken køn, seksualitet, race eller religion, og tilstræber at vi i fællesskab skaber et miljø – både kulturelt og fysisk – som kan tilgodese og sikre alles tryghed, følelse af accept og tilhørsforhold. 

Vi inddeler således aldrig grupper baseret på køn, seksualitet, race, religion eller diagnoser, hverken i idrætssammenhæng, klassedannelse, på værelserne eller i nogen anden form for inddelings-proces. Vi opdeler udelukkende eleverne baseret på trivsel, individuelle behov og maksimal mulighed for at opnå læring og dannelse.

Mål 10: mindre ulighed: Målet handler om at styrke de laveste indkomstgrupper og fremme en større økonomisk inddragelse af alle samfundsgrupper uanset køn, race og etnicitet.

På Østerskov Efterskole anerkender vi, at vi har en social opgave, og prioriterer dels en relativt højt støttepulje til familier, der ellers ikke ville have råd til at sende deres børn på efterskole, samt at afsætte ekstra timer til støttearbejde til 2-3 elever pr. år, hvis baggrund medfører, at de uden ekstra støtte ikke ville formå at gennemføre et efterskoleår. Eller måske et skoleår i det hele taget.

Vi har også samtidig stor fokus på aldrig at diskriminere nogen form for minoriteter, men også tilsvarende stor fokus på at danne eleverne til at være rummelige mennesker der udviser accept, tolerance og åbenhed overfor alle der måtte være anderledes end dem selv. Vi danner dem også i den svære kunst at handle ved synlig uretfærdighed uden at blive en krænkelses-kriger, der opildner til konflikt på andres vegne uden andre ønsker det.

Mål 12: ansvarligt forbrug og produktion: Målet handler om effektiv styring af vores fælles naturressourcer, og måden vi bortskaffer giftigt affald og forurenende stoffer samt at tilskynde industrier, virksomheder og forbrugere til at genbruge og reducere deres affald.

På Østerskov Efterskole arbejder vi målrettet på at implementere bedre affaldssortering og danne vores elever i både at forstå hvorfor og hvordan.

Vi har yderligere gjort en indsats for at bortskaffe al plastic engangsservice på skolen.

Mål 13: klimaindsats: Målet handler om at begrænse stigningen af den globale gennemsnitstemperatur til to grader over det før-industrielle niveau og styrke modstandsdygtighed og klimatilpasning i sårbare regioner.

På Østerskov Efterskole er vi i en proces med at omlægge til mere klimavenlig el og varme, og vi tilstræber at indkøbe levnedsmidler med knap så høj Co2 udledning. F.eks. har vi indført ugentlig vegetardag og erstattet stort set al oksekød med mere klimavenlige alternativer. Vi tilstræber også at købe lokalt og økologisk når det er muligt. 

Mål 16: fred, retfærdighed og stærke institutioner: Målet handler om at støtte fredelige og inkluderede samfund, give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer.

På Østerskov Efterskole har vi stor fokus på at danne vores elever til at forstå den komplekse verden vi lever i. Gennem den spilbaserede undervisningsform opnår de forståelse for magtspil, intriger og storpolitiske forhold.   De får indblik i de vigtigste demokratiske verdenshistoriske begivenheder, samt de mørkeste epoker i menneskets historie, og arbejder jævnligt med både etiske og moralske dilemmaer.

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution Østerskov Efterskole

• 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag

Stk. 1. Østerskov Efterskole (herefter ØE) er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution.

Stk. 2 Østerskov Efterskole er oprettet 9. april 2004 og har hjemsted på Kirketoften 4, 9500 Hobro. Skolen åbnede for elever 14/8 2006.

Stk. 3. Ejendommens matrikelnummer er Hobro byjord 60av.

Stk. 4. ØEs formål er at drive en efterskole inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler.

Stk. 5. Skolens værdigrundlag og nærmere formål:

Det er værdifuldt, at vi kan lege

På Østerskov Efterskole finder vi, at leg:

• fremmer læringsprocesser for alle børn

• styrker unges identitetsproces og evne til selvforståelse

• understøtter regelforståelse, evnen til at danne relationer og kreativ tænkning til gavn for arbejds- og voksenlivet

• har væsentlig betydning for forholdet mellem børn og voksne

Derfor er det Østerskov Efterskoles formål at sikre, at eleverne kan:

• forstå og benytte de mange regler, man kan være omgivet af både i spil og virkelighed

• få ejerskab og tage ansvar og medansvar for deres omgivelser

• bruge deres fantasi i trygge rammer

• få et fornuftigt forhold til egen sundhed, og

• få en god skoleoplevelse

Skolens motto er "Scientia per ludum" (viden gennem leg).

• 2. Skolekreds

Stk. 1. Alle myndige personer kan være medlemmer af skolekredsen.

Stk. 2. Medlemskab godkendes af bestyrelsen. Afgørelsen kan forelægges generalforsamlingen både af den, som bestyrelsen har afslået at optage og af et mindretal i bestyrelsen.

Stk. 3. Af medlemmerne opkræves et beløb ved skolens oprettelse samt kontingent mindst en gang årligt. Medlemmernes bidrag giver ikke ret til andel i skolens overskud. Medlemmerne hæfter ikke personligt for skolens gæld.

Stk. 4. Medlemskab giver adgang til på generalforsamlingen at afgive en stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Stk. 5. Medlemmerne og skolens medarbejdere har ret til indsigt i drifts-, anlægs- og likviditetsbudge tter, byggeregnskaber og oplysninger for tilskudsberegning, der sendes til offentlig myndighed. Skolens årsregnskab udsendes til kredsens medlemmer senest 14 dage før den generalforsamling, hvor regnskabet skal behandles.

• 3. Skolens drift

Stk. 1. Skolens drift finansieres ved offentlige tilskud, elevbetaling og økonomiske bidrag fra skolekredsen.

Stk. 2. Skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.

Stk. 3. Overskud ved skolens drift tilfalder skolen og skal i passende omfang anvendes til tilvejebringelse af kapital til imødegåelse af underskud og i øvrigt til størst mulig gavn for skolen. Anbringelse af likvide midler kan ikke ske på konti m.v., som andre end skolen disponerer over.

• 4. Generalforsamlingen

Stk. 1. Generalforsamlingen består af skolekredsens medlemmer.

Stk. 2. Generalforsamlingen vedtager ændringer i vedtægterne, jf. § 12, og træffer beslutning om skolens nedlæggelse, jf. § 13.

Stk. 3. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april måned. Den indkaldes

af bestyrelsen med mindst 4 ugers varsel skriftligt til medlemmerne med mindst følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Forstanderens beretning

4. Godkendelse af det reviderede regnskab

5. Indkomne forslag

6. Fastsættelse af kontingent

7. Eventuelt valg af bestyrelsesmedlemmer og op til 2 suppleanter

8. Valg af revisor

9. Eventuelt

Stk. 4. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen. Forslag bekendtgøres for medlemmerne senest 14 dage før.

Stk. 5. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal af bestyrelsens medlemmer eller mindst 25 pct. af skolekredsens medlemmer ønsker det.

Den indkaldes som ordinær generalforsamling sammen med dagsorden.

Stk. 6. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til antal mødte medlemmer, jf. dog § 13, stk. 1.

Stk. 7. 3 medlemmer kan kræve skriftlig afstemning.

Stk. 8. Der føres protokol over det, der foretages og vedtages på generalforsamlingen. Protokollen underskrives af dirigenten og opbevares på skolen.

• 5. Bestyrelsens sammensætning

Stk. 1. Bestyrelsen består af otte stemmeberettigede medlemmer. Der vælges seks medlemmer på generalforsamlingen af og blandt skolekredsens medlemmer. Ét stemmeberettiget medlem udpeges af Bifrost – Landsforeningen for Kreativ Udvikling af Børn og Unge. Ét stemmeberettiget medlem udpeges ved et møde indkaldt i august måned hvert år af og blandt forældrene eller andre vigtige pårørende til skolens elever.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år ad gangen, med valg af 3 medlemmer i hhv. lige og ulige kalenderår. Suppleanter vælges for 1 år ad gangen. Suppleanter, der indtræder i bestyrelsen, sidder indtil førstkommende generalforsamling. Første år vælges 3 medlemmer for 2 år og 3 medlemmer for 1 år. Genvalg kan ske.

Stk. 3. Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem, jf lovens§ 7, stk. 2 og 3, skal medlemmet udtræde af bestyrelsen. Der skal da hurtigst muligt udpeges/vælges et nyt medlem for den resterende del af valgperioden, jf stk. 1 og§ 4.

Stk. 4. Medarbejdere og elever ved skolen kan ikke være medlemmer af bestyrelsen eller deltage i valg af medlemmer.

Stk. 5. Medarbejderne har ret til at udpege to repræsentanter, en fra det pædagogiske og en fra det teknisk-administrative personale, der deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 6. Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige og have fast bopæl i Danmark eller tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig.

Stk. 7. Bestyrelsen vælger sin formand og næstformand.

• 6. Bestyrelsens opgaver og ansvar

Stk. 1. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er herunder ansvarlig for dens økonomi. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen og sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn. Bestyrelsen er ansvarlig over for skolekredsen.

Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for undervisningsministeren, herunder for at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes.

Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger forstanderen. Forstanderen foretager alle øvrige ansættelser og afskedigelser i samråd med den øvrige ledelse og efter de procedurer, der er opridset i Medarbejderhåndbogen.
Planlagte og vedvarende opnormeringer fremgår af budgettet og godkendes af bestyrelsen. Midlertidige opnormeringer, der er indenfor det godkendte budgets rammer, besluttes af ledelsen, og forretningsudvalget orienteres hurtigst muligt.

Stk. 3. Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom.

Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter elevbetalingen.

Stk. 5. Bestyrelsen godkender en plan for skolens overordnede kursusvirksomhed og en undervisningsplan for det enkelte kursus.

Stk. 6. Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af korrekt driftsregnskab og status, jf. § 10, stk. 1.

Stk. 7. Bestyrelsen godkender en plan for skolens årlige evaluering af dens virksomhed i forhold til skolens værdigrundlag.

Stk. 8. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om institutionens nedlæggelse.

• 7. Bestyrelsens arbejde m.v.

Stk. 1. Bestyrelsen holder møde, når formanden eller 2 medlemmer finder det nødvendigt.

Stk. 2. Formanden indkalder skriftligt mødedeltagerne til møde og meddeler samtidig hvilke sager, der skal behandles.

Stk. 3. Formanden leder forhandlinger og afstemninger og sørger for, at beslutninger herunder eventuelt afstemningsresultat indføres i en beslutningsprotokol. Efter hvert møde underskrives protokollen af mødets deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i protokollen, som opbevares på skolen. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres.

Stk. 4. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Beslutninger om køb, salg og pantsætning af fast ejendom træffes dog ved kvalificeret stemmeflertal.

Stk. 5. Et bestyrelsesmedlem er inhabil i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet. I tilfælde af konstateret inhabilitet skal det fremgå af protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger.

Stk. 6. En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvori væsentlige hensyn til personers eller skolens interesser gør det nødvendigt at hemmeligholde oplysninger om personlige eller interne, herunder økonomiske forhold. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 8 om tavshedspligt m.v.

Stk. 7. Bestyrelsen kan ved behandling af konkrete sager vedrørende medarbejdere beslutte at holde møde alene for medlemmer.

Stk. 8. Bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld og kan ikke modtage honorar af skolens midler.

Stk. 9. Bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden.

• 8. Skolens daglige ledelse

Stk. 1. Den daglige ledelse af skolen varetages af forstanderen, som tillige har det pædagogiske ansvar.

Stk. 2. Ved forstanderens fravær ud over l måned skal der konstitueres en forstander.

Stk. 3. Forstanderen kan bemyndige en stedfortræder til at foretage retshandler, der ligger inden for den daglige ledelse af skolen.

Stk. 4. Forstanderen ansætter og afskediger medarbejderne i samråd med den øvrige ledelse og efter de procedurer, der er opridset i Medarbejderhåndbogen.

Stk. 5. Forstanderen er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og i kap. 8 om tavshedspligt m.v.

• 9. Medarbejderråd

Stk. 1. Medarbejderrådet består af forstanderen og de faste medarbejdere.

Stk. 2. Medarbejderne er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og i kap. 8 om tavshedspligt m.v.

Stk. 3. Medarbejderrådets udtalelse indhentes i følgende sager: Skolens budget, markedsføring, pædagogisk årsplan, kursusplan og tilrettelæggelse af vagtplaner.

Stk. 4. Medarbejderrådet udarbejder indstilling til bestyrelsen om årets kursusudbud.

• 10. Regnskab og revision

Stk. 1. Driftsregnskab og status udarbejdes hvert år inden den 1. marts. Regnskabet opstilles og revideres i overensstemmelse med gældende regler om regnskab for og revision af frie kostskoler.

Stk. 2. Revisionen skal være afsluttet hvert år inden den 1. april hvorefter det reviderede regnskab, bilagt revisionsprotokollat, sendes til bestyrelsens formand. Alle bestyrelsens medlemmer skal underskrive det reviderede regnskab inden forelæggelse for generalforsamlingen. Medlemmerne skal samtidig afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for medlemskab af bestyrelsen, jf. lovens § 7.

Stk. 3. Regnskabsåret er kalenderåret.

• 11. Tegningsret

Stk. 1. Skolen tegnes af bestyrelsens formand i forening med 2 medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 2. Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves et kvalificeret flertal af bestyrelsesmedlemmernes, herunder formandens, underskrift.

• 12. Vedtægtsændringer

Stk. 1. Vedtægtsbestemmelser og ændringer heri skal godkendes af ministeriet.

Stk. 2. Ændring af vedtægterne skal vedtages på 2 generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum.

• 13. Nedlæggelse

Stk. 1. Beslutning om institutionens nedlæggelse træffes på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af alle medlemmer stemmer for. Opnås dette flertal ikke, kan beslutning om nedlæggelse træffes efter mindst 14 dage på en ny generalforsamling med almindeligt flertal af de mødte medlemmer.

Stk. 2. Ophører institutionen med at drive skolevirksomhed i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, skal den nedlægges.

Stk. 3. Nedlægges institutionen, skal den siddende bestyrelse fungere, indtil den økonomiske

opgørelse af aktiver og passiver er gennemført eller overgået til behandling i skifteretten eller ved likvidation godkendt af Undervisningsministeriet.

Stk. 4. Bestyrelsen har ansvaret for bevarelse af institutionens aktiver og for, at den økonomiske opgørelse foretages efter gældende bestemmelser, og for at nettoformuen anvendes i overensstemmelse med stk. 5.

Stk. 5. Overskydende midler anvendes med Undervisningsministeriets godkendelse til skoleformål

der støttes i henhold til gældende regler om frie kostskoler.

Vedtaget på generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet den 23. april 2006.

Ændret på ekstraordinær generalforsamling 16. juni 2013 samt ekstraordinær generalforsamling 14. maj 2019 og august 2022.

Bestyrelsen

• Formand: Daniel Ganshorn-Bliss.
  Kontakt: bliss.lidanien@gmail.com

  Næstformand: Lars Walmar

  Ordinære bestyrelsesmedlemmer:

  Peter Dyring Olsen
  Lars Kroll
  Nicklas Hakmann
  Rasmus Lyngkjær Pedersen
  Jacob Kronby Schulze (repræsentant fra Bifrost)
  Karina Worninger (Forældrerepræsentant)
  Julie Bjørkmann (Forældrerepræsentant, suppleant)

  Suppleanter:

  1. suppleant: Alexander Kirkegaard
  2. suppleant: Henrik Sloth

  Repræsentanter fra skolens ledelse og medarbejdere:

  Vibe Esdahl-Schou (Viceforstander)
  Mette Tinggaard (Køkkenleder)
  Vitus Hundebøll Benzon (medarbejderrepræsentant)

  Elevrådet deltager i mødet undtaget under eventuelle lukkede punkter.

Indholdsplan 2023-24

Læs pdf her

Årsplan for skoleåret 2023/24

Læs pdf her

Generelt om vores evalueringspraksis
Hvert forløb evalueres løbende under afviklingen og ved forløbets afslutning på ugens sidste undervisningsdag. Her evalueres dels på forløbets samlede narrativ og spildesign, dels på elevernes engagement og deltagelse. Teamet tilretter løbende, efterhånden som spillet udvikler sig. Den enkelte faglærer evaluerer i løbet af ugen på egen undervisning og justerer didaktisk tilgang og fagligt niveau, hvis det er nødvendigt.

Den samlede evaluering af året som helhed sker på Forløbsbørsen, der afholdes i marts måned. På Forløbsbørsen planlægges hele næste års undervisning, og de to lærerteams beslutter hvilke ugeforløb, der skal afvikles i det kommende skoleår. Placeringen af forløbene sker efter sværhedsgrad og tema. Nogle forløb er lette at gå til, uanset om man har spillet spil eller rollespil før, og derfor bliver de placeret i skoleårets første del, typisk før efterårsferien. På den måde bliver eleverne oplært i at manøvrere i den spilbaserede undervisning, og vi sikrer størst mulig deltagelse og inddragelse fra skoleårets start. I løbet af skoleåret bliver undervisningsforløbene mere komplekse, hvilket både betyder højere sværhedsgrad og flere muligheder for eleverne for at være medskabende. Der er en naturlig progression i, hvilke krav forløbene stiller til elevens egen handlekraft, eventyrlyst og indlevelse, ligesom der er en naturlig progression i det faglige niveau i løbet af skoleåret.

Da vi har en god portion andetårselever hvert år, lader vi de fleste forløb hvile hvert andet år, så eleverne ikke oplever så mange gengangere.

Evaluering af årets undervisning 2022-23
Flower Power Punk, Kapere og Købmænd, Anti-Facistischer Schutzwall, Det Store Ræs, PIOT, Epidemien, Vi Pløjed’, Star Trek: Er efterhånden afprøvet så mange gange, så de kører bare. Gentages næste skoleår.

Road to the White House, Rumkoloni, Besættelsen, CSI: Alle velfungerende som altid. Sidder over til næste skoleår.

Fantasy-forløbet: Godt opstartsforløb, men udgår næste år, da VB er på barsel i starten af skoleåret. Erstattes med Koalitionen, da det også egner sig godt til at træne gruppearbejde og samarbejde generelt.

Nye forløb, der blev testet: Chem-Barons, Ghostbusters, The Thing, Perpetual Motor, Dudes on a Map, Avisen, Aktivist-Akademiet. Generelt gode ting og velfungerende elementer i alle forløb. Der er udviklingspotentiale i dem, men om de genopstår i helhed eller som delelementer er endnu uvist.

Alene i Ødemarken: Fungerede fint. Eleverne har bedt om, at det skal være ”ondere”. Altså at det skal være endnu sværere at overleve. Det er taget til efterretning. Kører igen næste skoleår, men placeres sidst på året, så der kan skrues helt op for sværhedsgraden.

OSO – Brætspil uge 47: OSO fungerede langt bedre i den nye form, der er mere praktisk projektbaseret og med mindre fokus på et skriftligt produkt. Det spiller godt sammen med formen på brætspilsdesign, som slutter med spilmesse.

Uddannelsesplan for praktikken på Østerskov Efterskole

-og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens § 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så de studerende får de bedst mulige praktikforløb. I relation hertil og ifølge § 13.2 er skolerne forpligtet på at udarbejde en uddannelsesplan for de konkrete praktikperioder, så de studerende ved, hvordan deres praktik forløber – hvad skolen tilbyder og forventer af de studerende.

Sigtet er ’hjælp til selvhjælp’- at støtte skolerne i den proces det bliver at udarbejde lokale uddannelsesplaner. I dette dokument – som har ’præliminær status’ – foreslår vi, at den enkelte skole kan udarbejde en uddannelsesplan med nedenstående disposition.

• Kultur og særkende

• Praktik, organisation og formalia

• Praktik og vejledning

Under overskriften ’Kultur og særkende’ formulerer vi indledningsvis en række spørgsmål til skolen, og respekterer den måde, hvorpå skoler allerede i relation til den eksisterende læreruddannelse har udarbejdet en praktikprofil. Under overskriften ’Praktik, organisation og formalia’ konkretiserer vi ’eksemplarisk’, hvordan man på skolen kunne udfylde dette afsnit. Vores ’kvalitetskrav’ knytter sig særligt til det sidste afsnit ’Praktik og vejledning’.

Grundoplysninger:

Østerskov Efterskole

Kirketoften 4

9500 Hobro

kontor@osterskov.dk

www.osterskov.dk

Østerskov Efterskole har eksisteret siden 2006 og bygger på spil og leg. Rollespil, computerspil, kortspil, strategispil er fritidsprofilen, men vigtigst måske, at undervisningen er 100% spilbaseret.

8.-10. klasse samlæses og deles i grupper til hvert forløb efter pædagogiske overvejelser. 80-90 elever. 9-11 elever med særlige behov, der samlæses med de øvrige elever. 10 fagundervisere, 3 undervisere i ressourcecenter.

Læringsrollespillene fungerer som en ramme for den faglige undervisning. En uge har et overordnet tema og en mekanik, så eleverne i rolle kan få indflydelse på rammen. Fx senatorer i det antikke Rom, miljøministre til en international konference, eller besætning ombord på et rumskib. Inden for denne ramme folder spil og læring sig ud, ofte med traditionelt fagligt indhold, men tematiseret og relateret til ramme og spil.

Underviserne er organiseret i to teams, der skiftes til at have ansvar for undervisningen en uge. Det betyder at hver anden uge for en underviser er forberedelse og tilsyn, den modstående uge fuldt skema med eleverne.

9-11 elever med særlige behov støttes til at deltage i skole og fritid. Hertil 20-30 elever med inklusionsaftale. Udfordringerne består i autisme, ADHD, dyslexi, dyscalculi, almene læringsvanskeligheder og manglende motivation.

Skolen appellerer til elever, der er glade for spil – med hinanden, på computer, over et bord, med kort og bræt. Skolens fritidsprofil og valgfag er derfor fyldt med tilbud og aktiviteter, der understøtter den hobby.

Pædagogisk tager skolen udgangspunkt i, at alles virkelighed skal høres og tages alvorligt for at afklare, hvilke, der kan samvirke.

Østerskov Efterskoles rammer er et tidligere plejehjem med tilbygning af undervisningslokaler, en større park med etableret kulisselandsby til rollespil og tæt på Hobro Østerskov. Der er kontakt til skolen med bybus.

Østerskov Efterskoles værdigrundlag handler om værdien af leg, og kan læses i sin helhed på hjemmesiden.

Ansvar for praktikken

Første kontakt tages til forstander Vibe Esdahl-Schou, Vibe@osterskov.dk, der efterfølgende henviser til en relevant faglærer.

Samarbejde med de studerende

• Ledelse og/eller praktiklærer mødes for 1. og 2. årgangs vedkommende på UCN. 4. årgangs studerende laver en aftale med skolen om et møde på Østerskov Efterskole, hvor rammer, skema og vagter aftales og gensidige krav og forventninger til praktikforløbet afklares.

• Det aftales hvornår man mødes om yderligere aftale.

• Praktiklæreren og de studerende laver forud for praktiksamarbejdet klare aftaler om praktiksamarbejdet, herunder om skriftlighed i planlægningen, vejledningstimernes afholdelse og ansvaret for dagsorden, de studerendes brug af praktikportefølje – herunder logbog eller praktikdagbog, indsamling af datamateriale under praktikforløbet og praktiklærerens rolle i de studerendes undervisning

• Under praktikforløbet støtter, modellerer og vejleder praktiklæreren de studerende i arbejdet med at opfylde færdighedsmålene og kravene til portefølje på det pågældende praktikniveau

• På skolen gives de studerende mulighed for at dokumentere deres praktikarbejde bl.a. gennem videodokumentation.

• Under eller evt. efter praktikforløbet tilbyder skolen, at de studerende kan deltage i skole/hjem samtaler og/eller andre forældrearrangementer med relevans for de studerendes studieforløb

• Praktiklæreren er de studerendes centrale samarbejdspartner på praktikskolen, men der ud over kan de studerende forvente, at ledelsen, men også det øvrige lærerteam omkring relevante klasser kan spille en aktiv rolle i samarbejdet og vejledningen omkring de studerendes praktikforløb

Studerende på skolen

• Med henblik på mødepligt og evt. forfald underlægges de lærerstuderende de samme krav som skolens lærere. Tilsvarende forventes der den samme grad af deltagelse i undervisningen, møder, arrangementer og øvrige aktiviteter som for skolens lærere. En deltagelse, der sammen med studiekravene formuleret i praktikordningen for årgangen, svarer til et fuldtidsarbejde

• Det forventes, at de studerende forud for praktik og samarbejdet på skolen, har orienteret sig i de relevante materialer om praktikordningen i læreruddannelsen

• Det forventes at den studerendes undervisningsplaner og lektionsplaner er skriftliggjort forud for undervisningen/praktiktimerne – og at praktiklæreren er bekendt med dem

• Det er muligt uden vederlag at bo på efterskolen.

Evaluering og prøven

• Efter hvert afsluttet praktikforløb indkalder praktiklæreren de studerende til en fælles mundtlig evaluering. Her evalueres forløbet. Resultatet af disse evalueringer formidles til skolens praktiklærere og hvis det er relevant, til læreruddannelsens praktikledere

• Skolen forestår prøven i praktik i samarbejde med læreruddannelsen.

Praktik og vejledning

Østerskov Efterskole sikrer gennem udformningen af rammerne for praktik og praktiklærernes støtte og vejledning under praktikforløbet, at de studerende får mulighed at tilegne sig kompetencer i forhold til de tre praktikniveauer i læreruddannelsen. Særligt vil færdighedsmålene for praktikken være i fokus her.

Kompetenceområdet ’didaktik’:

’Den studerende kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i samarbejde med medstuderende’

Niveau 1.

• Praktiklæreren støtter den studerende i udformning af undervisningsplaner. Det betyder, at hun modellerer/viser skriftlige forløbs- og lektionsplaner med mål- og evalueringsovervejelser. Desuden observerer hun systematisk de studerendes undervisning og udpeger centrale områder med henblik på vejledning.

• Praktiklæreren viser strategier for iagttagelse af elever og deltager i redegørelsen for tegn på elevernes udbytte – på baggrund af de formulerede faglige og sociale mål for undervisningen.

Niveau 2.

• Praktiklæreren modellerer/viser og diskuterer undervisningsplaner i relation til metoder, differentiering, læremidler og it.

• Praktiklæreren modellerer/viser og diskuterer metoder til at evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte.

Niveau 3.

• Praktiklæreren modellerer/viser og diskuterer undervisning i relation til samarbejdet om års- og elevplaner og støtter den studerende i indsamling af datamateriale til studieprocesser i læreruddannelsen – herunder bacheloropgaven?

• Praktiklæreren støtter, vejleder og udfordrer de studerende i udviklingen af praksis på et fagdidaktisk og empirisk grundlag.

Kompetenceområdet ’klasseledelse’:

’Den studerende kan lede elevernes deltagelse i undervisningen´’.

Niveau 1.

• Praktiklæreren viser, hvordan hun selv organiserer og rammesætter sin undervisning i en klasse med elever med forskellige forudsætninger.

• Praktiklæreren støtter den studerende i at rammesætte og organisere egen undervisning i klassen for at fremme elevernes læringsudbytte.

Niveau 2.

• Praktiklæreren støtter og vejleder den studerende i at udvikle elevernes sociale relationer og skabe et godt læringsmiljø.

Niveau 3.

• Praktiklæreren støtter og vejleder de studerende i arbejdet med at lede inklusionsprocesser.

Kompetenceområdet ’relationsarbejde’:

’Den studerene kan kommunikere lærings- og trivselsfremkaldene med elever – og kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål’.

Niveau 1.

• Praktiklæreren støtter den studerende i at udvikle elevtrivsel og tilrettelægge motiverende læringsaktiviteter.

• Praktiklæreren viser og vejleder de studerende i, hvordan hun kommunikerer med forældre og elever om og i undervisningen – både verbalt og nonverbalt.

Niveau 2.

• Praktiklæreren støtter den studerende i at samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse.

• Praktiklæreren giver den studerende mulighed for at kommunikere skriftligt og mundtligt med forældrene – primært i relation til den gennemførte undervisning.

Niveau 3.

• Praktiklæreren faciliterer den studerende i forskellige opgaver i relation til skole-hjemsamarbejdet med henblik på at udvikle klassens sociale liv og læring.

Østerskov Metoden er Danmarks mest innovative og motiverende undervisning.

”Du gyser, når du ser skibet i det fjerne: Blodørnens Hævn, et enormt Man o’ war skib, som har terroriseret det smalle ”UV gangs stræde”. Selv har du og din besætning kun en fregat. Et fint skib, som i teorien ikke har en chance mod den frygtede Man o’ War. Men I har et trumfkort. I har lige været i den berygtede havn ”Spildepotet”, hvor I har købt tatoveringer til hele mandskabet. Selvom de har en fordel med skibet, har I markant mere erfaring. I sejler imod ” Blodørnens Hævn” og gør klar til kamp.”

Sådan kan en spilfase se ud på Østerskov Efterskole. Eleverne er klædt ud som pirater, mens deres skib er et reb med en tønde, som gruppen/besætningen holder fast i. Eleverne bruger de ressourcer, som de optjener i undervisningen, til at styrke deres kamp for at styre verdenshavene.

Østerskov Efterskole har mange års erfaringer med spilbaseret undervisning og læringsrollespil til at gøre undervisningen spændende og engagerende. Eleverne går ikke i skole kun for at lære, men fordi der er mening med at gøre det. F.eks:

• Hvis du ikke beregner korrekt i Første Verdenskrigsforløbet, risikerer du, at fjenderne får en fordel over dig på frontlinjen.

• Eller også skal du skrive fristile om de forskellige planeter og mulige farer, som du besøger i "Exodus" forløbet, hvor du leder efter et nyt hjem til resterne af den danske civilisation.

• Eller også kan en løst opgave vise sig at være forskellen på liv eller død, hvis du forsøger at flygte fra DDR i forløbet "Antifaschistischer Schutzwall".

• Du kan for eksempel heller ikke sejle din ubåd, hvis ikke at du og din besætning udregner matematikopgaver i "Ubåden", en del af vores Anden Verdenskrigsforløb.

Hver uge benytter sig af en ny ramme. Rammen kan tage udgangspunkt i historiske perioder og fiktive verdener – for eksempel DDR, Star Wars eller fantasy. Rammerne er vigtige for ugen, for de definerer de mål og succeskriterier, som eleverne skal opnå i løbet af ugen – men de varierer også utroligt meget, alt efter hvilken lærer, som er forløbsansvarlig.  En ramme kan derfor være næsten alt. Den kan være:

• Flower – Power – Punk

• Mordet på Orientekspressen

• Epidemien

• A Wretched hive of scum and villainy

• Antifaschistischer Schutzwall

Lærerne på Østerskov tilrettelægger deres undervisning frit ud fra inspiration fra de forskellige rammer.

• I vores “Anden Verdenskrigsforløb” skal eleverne lave forsøg, som simulerer tyskernes skabelse af tungt vand i laboratorier i Norge, holde en ubåd sejlende ved hjælp af matematik, mens de i historie spiller forskellige krigsførende parter i et Anden Verdenskrigs strategispil, hvor de får point og midler til krigen, hvis de deltager aktivt i undervisningen.

• Eller i DDR ugen, hvor de lytter til forskellige rapporter fra afhørte DDR borgere på tysk, hvorefter de skal bedømme om de skal under overvågning eller ej.

• De kan også skrive fristile i vores “Tomheden” forløb, hvor eleverne har en hel uge til at skrive historier og udforske forskellige genrer i dansk og engelsk. Deres historier smider de så ud imod “Tomheden”, et mørke, som truer med at æde hele verden.

Undervisningen varierer som regel meget, alt efter hvilken ramme der er for ugen, og hvilke lærere, som står for den. Vi gør meget for, at holde undervisningen underholdende og engagerende – det er der blandt andet blevet forsket en hel del i.

Og med vores mange års erfaring og specialiseringen inden for spildidaktik, er vi eksperter til at skabe undervisning, som rykker eleverne fagligt og socialt. Men som også giver dem lyst til at lære og prøve sig selv af i nye forskellige situationer og roller.

Vi bruger således spildidaktik i stort set alt vores undervisning.  Spildidaktik er, at vi benytter os af mekanikker og virkemidler fra spillets verden til at skabe motiverende, udfordrende og underholdende situationer, som motiverer vores elever til at deltage aktivt i undervisningen. Spildidaktik låner i forvejen meget fra de belønningssystemer, som eleverne kender godt fra deres fritid fra f.eks. computerspil, brætspil, kortspil eller rollespil.

Her kan du se Undervisningsmiljøvurderingen for 2023

Fysiske rammer pdf

Psykiske rammer pdf

Læs PDF her: Persondatapolitik