ØSTERSKOV FAMILIEN

People

ØSTERSKOV FAMILIEN

Østerskov Efterskole er de folk, som bruger deres tid, energi og arbejde på skolen. Vi har sjove, skøre og dybt professionelle ansatte, som hver især sætter deres præg på hverdagen på Østerskov Efterskole.

Lærerne

Østerskovs lærere har mange års erfaringer med at skabe fed undervisning.

 

Det er nok ikke løgn at sige, at vi har verdens mest fantasifulde lærere. De kan nemlig bygge en matematisk ubåd, stable et folketingsvalg på benene, og skabe verdener, som eleverne hver uge udforsker og lærer af.

 

Samtidig kobler de uddannelse, sjov og systemer sammen i en utroligt motiverende undervisningsramme.

 

Læs mere om vores medarbejdere her: Medarbejdere

Eleverne

Eleverne er kernen i hele Østerskov Familien. Deres hverdag er omdrejningspunktet for Østerskov, og deres oplevelser hvert år skaber den historie og verden, som Østerskov Efterskole er.


Eleverne kommer fra hele Danmark, har forskellige oplevelser og erfaringer, og hver deres styrker og egenskaber, som skaber det stærke fællesskab, som Østerskov Efterskole er.

 

De spiller alt fra computerspil til rollespil. De går på opdagelse i Hobro by og Østerskoven. De bygger enorme verdner i rollespil og i Minecraft – eller skaber seje kostumer i vores værksted. De er i det hele taget en broget skare af rå kreativ energi, som vi glæder os til at bruge et eller flere skoleår sammen med!

Ledelsen

Østerskovs ledelse står for den daglige drift af skolen. De lægger den forkromede plan for årets gang, sætter budgettet, koordinerer samarbejdet med eksterne partnere, arbejder med bestyrelsen for at videreudvikle skolen og er i løbende kontakt med de forskellige personalegrupper for at gøre Østerskov Efterskole til et endnu bedre sted at være.

 

Østerskovs ledelse har også hyppig kontakt med eleverne.

Både om store og små sager, eller når elevrådet har en presserende sag, som de vil vende med ledelsen.

Teknisk Administrativt Personale (TAP)

Østerskovs TAP ansatte er limen, som holder Østerskov sammen. De vedligeholder bygningerne og udearealerne, de laver lækker mad i køkkenet og de sørger for at skolen er pæn og ren – og at eleverne selv ved, hvordan de holder sig selv og deres værelser pæne og rene.

 

Alle vores elever kommer til at stifte bekendtskab med deres arbejde, for eleverne har mindst to køkkenuger hvert skoleår.

Forældrene

Forældrene er vigtige samarbejdspartnere for skolen. Nogle af dem indgår i skole-hjem-samarbejdet, måske er de aktive i skolekredsen, eller også følger de med stor interesse med på sociale medier i den udvikling og det år, som deres børn gennemgår.

Bestyrelsen og skolekredsen

Det er bestyrelsens opgave at tilføre skolen et sæt værdier og holde øje med, at de værdier bliver praktiseret. Det er også bestyrelsens opgave at sikre en sund økonomisk tankegang i skolens drift. 

 

Skolekredsen vælger bestyrelsen på årets generalforsamling blandt skolekredsens medlemmer. Alle er velkomne i skolekredsen. Det kan være lokale omkring skolen, aktive i dansk rollespil eller forældre til børn på skolen.

 

Kontingent til skolekredsen er kr. 50,- årligt.
Kontingentet kan betales kontant, eller via Mobilepay på 28894.
Du kan også lave en bankoverførsel til 9070 – 0000379778. 
Husk, at vi skal bruge dit navn og e-mail!

 

Læs mere om bestyrelsen og skolekredsen her: bestyrelsen og skolekredsen

Frivillige

Østerskovs Frivillige

Østerskov Efterskole har en stærk frivilligkultur, som har til formål at understøtte skolens virke og hverdag ved at skabe et inkluderende fællesskab. Der er mange måder at være frivillig på, og så længe du er frisk på at give en hånd med, er der også en plads til dig, uanset om du er kommende, nuværende eller forhenværende elev, en del af lokalsamfundet, ven, familiemedlem, en del af skolekredsen, bestyrelsen eller på anden måde er interesseret i skolen, dens værdigrundlag og aktiviteter.

 

Frivilligkulturen og Frivilligkodekset
Frivilligkulturen er skabt af de frivillige i samarbejde med skolens ledelse, personale og elever. Som frivillig er du med til at skabe et sikkert rum, hvori deltagere og frivillige sammen er en del af et trygt, inkluderende fællesskab. Vi drager ud på fantastiske eventyr, skaber inspirerende verdener og er en del af den større, fælles fortælling. For at sikre forankringen af de værdier, vores frivilligkultur bygger på, har vi sammen skabt vores Frivilligkodeks, der består af værdierne: Åbensindet, transparent, ansvarsfuld, motiveret og vejvisende.

 

Vil du være frivillig på Østerskov Efterskole?
Er du nysgerrig på vores frivilligkultur eller har du andre spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte vores frivilligkoordinatorer Frederikke Sofie Bech Høyer og Sabina Alim på deres mails, henholdsvis frederikke@osterskov.dk og sabina@osterskov.dk.

Foreningen Østerskov Alicorns

Alicorns er en forening for tidligere og nuværende elever, samt kernefrivillige på Østerskov Efterskole. Vi skaber et kreativt og udviklende fællesskab, bestående af tidligere og nuværende elever, samt andre frivillige og relaterede kræfter, der er tilknyttet Østerskov Efterskole, og hvis fokus er på at skabe kreativ udvikling i tråd med foreningens-, Bifrosts - og Østerskov Efterskoles principper og værdier.

 

Østerskov Alicorns’ formål er yderligere at:

- Realisere projekter af og for nuværende og tidligere Østerskov elever.

- Være bindeleddet og samarbejdspartner mellem Østerskov Efterskole, dens nuværende og tidligere elever, frivillige, samt ansatte.

- Samle Østerskov Efterskoles tidligere elever på tværs af årgange.

- Støtte og værne om projekter, der øger antallet af tidligere eller nuværende Østerskov elever, som deltager i Bifrost-, rollespil- og nørdede arrangementer i Danmark.

- Skabe et fællesskab uden alkohol som samlingspunkt.

Østerskov Alicorns bygger på inklusive værdier, og derfor tolererer foreningen ikke hadsk adfærd eller diskrimination af nogen art, som for eksempel diskrimination baseret på køn, seksualitet, identitet, neurodivergens, hudfarve med mere.

 

Du kan blive medlem ved at tilmelde dig her: Østerskov Alicorns tilmelding

Blive medlem af deres Facebookgruppe her: Østerskov Alicorns Facebook

Læs mere om foreningen her: Østerskov Alicorns

Â