Østerskov Alicorns

Logo 2
329331329 582432647070017 5406447108890977582 N

En forening for nuværende og tidligere Østerskov elever, samt frivillige og kernefrivillige.

BLIV EN DEL AF ØSTERSKOV ALICORNS

Østerskov Alicorns vælger sin bestyrelse på årets generalforsamling, der ligger i det første kvartal hvert år. Alle er velkomne i foreningen, der dog primært henvender sig til nuværende og tidligere elever, samt frivillige, ansatte og andre tilknyttet Østerskov Efterskole.

Kontingentet til foreningen er 80 kr. om året, og du tilmelder dig her: Østerskov Alicorns tilmelding. 

Uanset om du er medlem eller ej, er du velkommen til at blive en del af vores Facebookgruppe: Østerskov Alicorns

Er du medlem af vores forening, har du mulighed for at blive en del af vores Discordgruppe, som du modtager et link til som medlem.

Har du spørgsmål eller udfordringer med tilmeldingen, kan du kontakte os på mailen: oealicorns@gmail.com.

FORENINGEN ØSTERSKOV ALICORNS

Østerskov Alicorns er en forening, der er sat i verden for at skabe et kreativt, udviklende fællesskab, bestående af tidligere og nuværende Østerskov elever, samt frivillige og relaterede kræfter, der er tilknyttet Østerskov Efterskole, og som er en del af Landsforeningen Bifrost. Vores formål er yderligere at realisere projekter af og for nuværende elever, være bindeleddet til og samarbejdspartner med Østerskov Efterskole, samtidig med at vi vil samle tidligere elever på tværs af alle årgange. Vi støtter og værner om projekter, der øger antallet af nørder i de danske nørdfællesskaber. 

Østerskov Alicorns bygger på inkluderende værdier, og derfor tolerer foreningen ikke hadsk adfærd eller diskrimination af nogen art, som for eksempel diskrimination baseret på køn, seksualitet, identitet, neuro divergens, hudfarve etc. Vi er en partipolitisk uafhængig forening.

Du kan læse mere om vores formål og vedtægter ved at klikke på linket her. 

ØSTERSKOV ALICORNS NUVÆRENDE BESTYRELSE

Det er bestyrelsens opgave at sikre foreningen og de beslutninger, dens generalforsamling igangsætter. Bestyrelsen består af fem ligeværdige bestyrelsesmedlemmer, hvor kassereren og et alment medlem er tegningsberettigede, samt tre suppleanter, som har deltagelsesret i samtlige møder. Den nuværende bestyrelse består af:

Kasserer: Rasmus Lyngkjær Pedersen

Bestyrelsesmedlem: Frederikke Sofie Bech Høyer

Bestyrelsesmedlem: Mathias Oliver Lykke Christensen

Bestyrelsesmedlem: Kiara Mai Cederfeldt Mendes

Bestyrelsesmedlem: Hans Christian Lundager Walmar

Suppleant: Maya Bindesbøl Hindsberg

Suppleant: Ozzy Askham Jensen

Suppleant: Viktor Hugo Brastrup Clasen