Creator
Som Creator har du muligheden for at designe og bygge det du drømmer om i tankerne
OPBYGNINGEN AF TITLER
MODULER
Fordeling af moduler på de fire perioder samt angivelse af hvilke titler de kan udløse, hvilke undervisere der er på, hvad de indeholder og hvor mange der kan være på holdet.
Byg et brætspil
Undervisere: (MO)
Titler: Creator, Spilskaber
I byg et brætspil bygger vi to eller flere brætspil. Den første halvdel laver vi spillet sammen, i grupper, eller hele holdet sammen. Den anden halvdel af faget bygger vi hver for sig og laver hvert vores brætspil (evt. i mindre grupper). I faget vil vi se på brætspillets virkemidler og det allermest centrale for et spils kvalitet - nemlig at foretage valg. Vi kommer til at teste en masse, at snakke en masse, at ændre en masse, og ender med et komplet, spilbart brætspil.
Max antal elever: 25
Praktisk om valgfagene
Alle valgfag ligger samtidig på tirsdage fra 14.30 til 17.00 og strækker sig over 7 til 9 uger. Hvert valgfag har et samlet timetal på 30 timer.
Der er 6 valgfag i gang på samme tid hver tirsdag i 7-9 uger. Efter 7-9 uger starter 6 nye valgfag, som afvikles i 7-9 uger hver tirsdag i samme tidsrum.
Nogle valgfag har et minimum og/eller maximum deltagerantal for at kunne afvikles. –og bare rolig; der er flere af valgfagene, som ikke har deltagerbegrænsning, så vi er sikre på, at alle elever har mulighed for et valgfag i hvert modul.
Hvordan sammensætter jeg mine valgfag?
Du kan nå op til fire valgfagsmoduler –altså ét modul pr. kvartal. Du skal have min. 2 moduler inden for den samme titel i løbet af skoleåret. Til de sidste to moduler er der frit valg inden for alle 6 titler.
Alle udløser en sej titel, alt efter om du har taget 2, 3 eller 4 moduler. Det er også muligt at få to titler, hvis du tager 2 moduler inden for 2 titler. Når du modtager din titel, får du et bevis. Her står din titel og valgfagskombination, og at du har vist en god adfærd i spil, rollespil og andre aktive situationer.
Character sheet
Gennem året skaber og udfylder du dit eget “character sheet” med de nye færdigheder og evner, du tilegner dig i dine valgfagsmoduler og i de mange fritidsklubber. Det ark følger dig gennem hele Østerskovtiden, og du opdaterer det efterhånden, som du udvikler dig og får nye færdigheder.
Dit character sheets hænger på de nye opslagstavler mellem værelserne som en præsentation af beboerne.
Moduler afsluttes med fordybelsesdag
Den sidste uge af et valgfagsmodul afsluttes med en hel fordybelsesdag, hvor valgfagsholdene kan lave et produkt færdigt, tage på ekskursion, holde en turnering, lave en udstilling osv. Fordybelsesdagene ligger oftest på en fredag.
Valgfagsansvarlige og bemanding
Der er en tovholder og ofte én eller flere hjælpelærere afhængig af holdets størrelse og aktivitetens karakter.
Creator
Du kender designprocessen ud og ind og kan omsætte dine tanker til virkelighed, om det er smykker, beklædning og kostumer eller Terræn, plastfigurer, grej eller kæmpe kager og store brød! Du kan bruges i enhver teaterforestilling, live kampagne eller bordrollespilsklub. Eller måske foretrækker du at skabe noget med dine hænder, eller digitalt og lære hvordan man kan arbejde med digitale verdener gennem forskellige programmer og processer. Creator titlen forbereder dig til at være kreativ i både den fysiske og den digitale verden.