Østerskov Alicorns

Logo 2
Billede1

BLIV EN DEL AF ØSTERSKOV ALICORNS

En forening for nuværende og tidligere Østerskov elever, samt frivillige, ansatte og andre tilknyttet Østerskov Efterskole.

Østerskov Alicorns vælger sin bestyrelse på årets generalforsamling, der ligger i det første kvartal hvert år. Alle er velkomne i foreningen, der dog primært henvender sig til nuværende og tidligere elever, samt frivillige, ansatte og andre tilknyttet Østerskov Efterskole.

Kontingentet til foreningen er 80 kr. om året, og du tilmelder dig her: Østerskov Alicorns tilmelding

Uanset om du er medlem eller ej, er du velkommen til at blive en del af vores Facebookgruppe: Østerskov Alicorns

Er du medlem af vores forening, har du mulighed for at blive en del af vores Discordgruppe, som du modtager et link til, når du melder dig ind.

Har du spørgsmål eller udfordringer med tilmeldingen, kan du kontakte os på mailen: oealicorns@outlook.com

FORENINGEN ØSTERSKOV ALICORNS

Østerskov Alicorns er en forening, der er sat i verden for at skabe et kreativt og udviklende fællesskab. Vi realiserer projekter af og for nuværende elever, samler elever på tværs af årgange, samtidig med at vi engagerer os i projekter om og med Østerskov Efterskole. Vi støtter op om og værner projekter, der øger antallet af nørder i de danske nørdfællesskaber - derfor er vi også en del af Landsforeningen Bifrost.

Østerskov Alicorns bygger på inkluderende værdier, og derfor tolerer foreningen ikke hadsk adfærd eller diskrimination af nogen art, som for eksempel diskrimination baseret på køn, seksualitet, identitet, neurodivergens, hudfarve etc. Vi er en partipolitisk uafhængig forening.

Du kan læse mere om vores formål og vedtægter inde på vores Discord-gruppe.

ØSTERSKOV ALICORNS NUVÆRENDE BESTYRELSE

Det er bestyrelsens opgave at sikre foreningen og de beslutninger, dens generalforsamling vedtager. Bestyrelsen består af fem ligeværdige bestyrelsesmedlemmer, hvor kassereren og et alment medlem er tegningsberettigede, samt tre suppleanter, som har deltagelsesret i samtlige møder. Den nuværende bestyrelse består af:

Kasserer og bestyrelsesmedlem: Rasmus Lyngkjær Pedersen

Bestyrelsesmedlem: Charlie Andersen

Bestyrelsesmedlem: Frederikke Sofie Bech Høyer

Bestyrelsesmedlem: Jeppe Schiøtz

Bestyrelsesmedlem: Mathias Oliver Christensen

Suppleant: Maya Bindesbøl Hindsberg

Suppleant: Torbjørn Erik Japp

Suppleant: Viktor Clasen

Billede1