19_249448049799_10156728249404800

Allehelgenes på Gammel Estrup

I går var det Allehelgenes Aften, den ene aften hvor ånder og spøgelser slår sig løs i nattens mulm og mørke!

30 af vores überseje elever var derfor inviteret til Gammel Estrup, hvor vi skulle skabe liv og uhygge ude ved herregårdsmuseets store have. Eleverne spillede blandt andet ellefolk, trolde, åmænd og lygtemænd.

Vores elever spillede også nervøse bønder, som skulle vise de godt 1000 gæster rundt i haven og fortælle omkring de skræmmende sagnvæsener, som stammer fra gammel dansk overtro.
Tusinde tak til Gammel Estrup for at vi kunne være med til at skabe uhygge sammen med jer! Det var en forrygende aften i jeres selskab!

Og mange tak til Sparekassen Hobro Fonden og Jutlander Bank, som sponsorede transporten til og fra eventet! Det ville ikke have været muligt uden jer.