19_249448049799_10156634187029800

Tomheden – bekæmp mørket med ord

Denne uges forløb er spritnyt. Det hedder “Tomheden” og er inspireret af “Den Uendelige Historie” af Michael Ende.

I et tårn midt i det store multivers, sidder en flok vise og er fortvivlede. Deres kreativitet og evne til at fortælle historier er forsvundet, hvilket var det eneste, som holdt Tomheden og mørket tilbage. Tomheden og dens dystre skabninger er nu på vej, og truer med at æde virkeligheden, som vi kender den.

I et sidste forsøg for at bekæmpe tomheden, hidkalder de vise nogle unge kreative mennesker, som nu skal skrive og opfinde historier, som holder mørket hen.

Eleverne kommer til at skrive en masse historier. Fantasy, Sci-Fi, Horror og Gys, som de skal bruge til at bekæmpe Tomheden. Hver genre har sine styrker og svagheder, som kan bruges til at bekæmpe Tomhedens horder.

I matematik og historie kan eleverne optjene point og åbne op for ny viden og redskaber, som de kan bruge til at styrke deres fortællinger. På den måde får de i løbet af ugen lært at skrive flere genrer med nye værktøjer.