Tilmelding

Inklusion

Inklusion

Østerskov Efterskole fører til afgangsprøve for 9. og 10. klasses elever. Vi benytter en undervisningsform, der bedst kan beskrives som emneuger, hvori eleverne alle spiller en rolle. Undervisningen foregår oftest i lærerstøttede grupper og med brug af tværfaglig undervisning.

Støtten koncentrerer sig om ekstra hjælp til at løse de dansk- og matematikopgaver, som eleverne måtte få i undervisningen. For de elever, der har brug for det, tilbyder vi bl.a. et forløb i basismatematik. De deltagende elever bliver screenet før forløbets start, så vi er sikre på, at vi tager udgangspunkt i elevens aktuelle faglige niveau.

Til andre fag giver vi hjælp til forståelse af selve opgaven, som f.eks. at læse tekster på dansk eller forstå matematiske sammenhænge, samt til at besvare opgaven på dansk.

Vores specialunderviser indgår desuden i teamforberedelserne, hvilket giver mulighed for at give kvalificeret hjælp til de stillede opgaver.

 Eleverne sidder på værelset og spiller musik

Rummelig skole

Vi laver inklusionsaftaler i samarbejde med elev og familie. Her benytter vi muligheden for IT-rygsæk, fastholdelse i undervisningen med undervisningsformens mulighed for perifær, legitim deltagelse, hjælp til struktur, hensyn i gruppedannelse og individuelt rettet indsats af faglærer. Som supplement til almindelig differentiering gør undervisningsformen, at der er mulighed for at ligestille forskellig faglig indsats i spildelen.