Fritid og Skoleliv

Elevstyrede aktiviteter

Elevstyrede aktiviteter

Vores seje elever er super gode til at arrangere masser af aktiviteter og spil for hinanden, så der sker også rigtig meget på Østerskov i weekenderne.

Én weekend hver måned er dedikeret til årgangens elever. Her er skolen lukket for gæster, så eleverne har ro til at hygge og være sammen.

Én weekend hver måned er aktivitetsweekend. I de weekender gør vi lidt ekstra ud af at spille, lege og aktivere alle elever. Weekendlæreren vælger et tema for weekenden, og gamle elever og gæster er velkomne. Husk at følge de beskrevne procedurer for gæster, hvis du vil besøge skolen i en aktivitetsweekend.

Østerskovs livekampagne, Fladlandssagaen, spiller også ca. en weekend hver måned.

Du kan finde datoer for Årgang 10-weekender, aktivitetsweekender og Fladlandssagaens spilgange i skolens kalender.

 Eleverne spiller brætspil

Kampagner

På Østerskov er der altid gang i masser af liverollespil. Ud over skolens egen store kampagne, Fladlandssagaen, huser vi hvert år adskillige elevstyrede livekampagner.

Skoleåret 2014-15 har bl.a. givet mulighed for at kæmpe som romersk gladiator eller i det politiske magtspil i kampagnen Otos Arena, at finde læderjakken frem og spille narkohandlende rocker i Sons of Anarchy eller måske komme i kontakt med sin indre udødelige blodsuger i Vampire.

Vi har tradition for at hjælpe eleverne af sted til de store rollespilskampagner i omegnen, og skolens elever stiller hvert år et kompagni soldater til Krigslive.